596
Regler for Overformynderiets Prioritetslaan.
ningen fik mere end 20 pCt., skulde deltage proportionelt i
Tabet. Hvad der ved Omskrivningen fik mindre end 20 pCt.,
var jo indgaaet saa sent og reduceredes i og for sig saa stærkt,
at man mente det ubilligt at belaste det rned nogen Del af
Tabet. De Beløb , der bleve omskrevne til mere end 20 pCt.,
bleve derimod des gunstigere stillede, jo længere siden det var,
de vare indsatte; at de derfor ogsaa kom til forholdsvis at
bære en saameget større Del af Tabet, forsvaredes med, at saa-
danne Kapitaler ogsaa udenfor Overformynderiet vilde have haft
des større Chancer for T ab , i jo længere Del af den forløbne
Tid de skulde have været Genstand for Prioritets- og Penge
omsætninger x).
Omtrent samtidig med Reguleringen af dette T ab , toges
der (som Resultat af Kommissionsbetænkningen) Bestemmelse
om Anlæg af Overformynderiets Midler i Udlaan i faste Ejen
domme. Ved Plakat af 31. Juli 1754 var det fastsat, at de
Umyndiges Midler maatte udlaanes i Grunde og Gaarde og
Huse i København, naar den udlaante Sum ikke oversteg
2/z
af
Pantets Vurderingssum. I Praxis havde imidlertid Overformyn
deriet dog i Reglen kun laant
2/$
af A ssurancesummen, men
for at undgaa Risiko gjordes det nu til Pligt, at Udlaanet kun
turde ske til sidstnævnte Grænse, dog saaledes at Bankhæftelsen
fradroges, og at Udlaanet ikke behøvede at ske paa første Prio
ritet, naar kun Grænsen ikke overskredes. — Samtidig bestemtes
d et, at Overformynderiets Obligationer, istedetfor som hidtil at
lyde paa Ihændehaveren, skulde noteres som tilhørende Over
formynderiets Masse.
Ejendommeligt er det, at trods al den Omhu, der nu vistes
Overformynderiet, og uagtet dets kontante Beholdning var saa
ringe, at man maatte tage Respit, naar et Beløb af 10,000 Rbdl.
skulde udb etales2), tog Regeringen dog ikke i Betænkning at
beslaglægge dets Midler, naar der skulde skaffes Penge tilveje.
I den før omtalte Knippelsbro-Sag, hvor Kommissionen tilplig-
,
„
15 Februar
) KanC- ' 4 Marts
18U-
- 2) Nyrop. Bidrag til den danske Boghandels Historie. Pg. 118.