Overformynderiets Omordning.
597
tedes til at udrede et Bidrag, udtalte Magistraten, at Kommunen
ikke ejede, de tilstrækkelige Aktiver, og den tilføjede, at den dog
ikke kunde gribe til Overformynderiets Aktiver, da de vare „en
hellig og uantastelig T in g“. Ikke desto mindre beordrede Kon
gen , efter Kancelliets Indstilling, at Overformynderiet skulde
afgive til Banken eller andetsteds saamange Aktiver, at det, til
Magistratens Disposition (og Regeringens B ru g ), kunde faa
42,000 Rbdl. tillaans, — rigtignok imod at Staden med al dens
Eje og Indtægter gik i Sikkerhed.
Den befalede Omordning af Overformynderiets Bogholderi
gav Anledning til, at dets hele Regnskab blev grundigt efterset.
Da viste der sig imidlertid saa „højst betydelige Urigtigheder“ i
dets R egnskab, at den nedsatte Kommission ikke kunde tænke
paa at indføre nogen ny Regnskabsordning, men foreløbig var
fuldt optaget med at skaffe Rede og Rigtighed i det tilstede
værende V irvar1). Kommissionen bestod af to Mænd, af hvilke
navnlig den senere Borgemester F. G. Schæffer gjorde sig fortjent
ved, i den T id Arbejdet stod paa — fra April 1815 til August
1 8 1 6— at drage samtlige begaaede Misligheder frem og komme
tilbunds i Sagen 2). For at undgaa Gentagelser af hele denne
Misère ophævedes da ogsaa Aaret efter Overformynderposterne
— hvorved man atter lykkeligt fritoges for, at borgerlige Om-
budsmænd bestyrede Millioner, uden effektiv Kontrol — og Over
formynderiet henlagdes fra Udgangen af 1817 direkte under
Magistratens Adm inistration, der i den Anledning samtidig fik
sit, tidligere ønskede, tredje Sekretariat oprettet. (Reskr. af 12.
November 1817.)
Det Arbejde, Kommissionen af 1809 havde foretaget, af
sluttedes, som vi have set, med en Række Reskripter og For
ordninger, der fastslog de Indtægter, som skulde henlægges til
de forskellige Administrationsgrene. Disse havde i Krigens Aar
arbejdet under et haardt Tryk af manglende Penge og lededes
1) Kane. -jr Decbr. 1815.
2) Jfr. F. Thaar up. Fædrenelandske Nekrologer. Ny Række. 2. Hæfte.
Kbhvn. 1845. Pg. 49.