87 / 651
Konfiskationsrettens Omfang.
63
til direkte Krigsbrug for Fjenderne —, men for det første var
det tvivlsomt nok, hvorvidt Begrebet Kontrebande rakte, der
næst var det altid en Ulempe, at de krigsførende Magter havde
en utvivlsom Ret til at standse et nevtralt Handelsskib og
undersøge, om det førte Kontrebande — hvis Skibet gjorde
Modstand, var det god Prise — , endelig var det Tvivl under
kastet, hvorvidt den nevtrale Stats Krigsskibe ved at konvojere
Handelsskibene gave disse et saa officielt Stempel, bød en saa-
dan Garanti, at Handelsskibene ikke kunde fordres gennemsøgte.
Respekterede det fjendtlige Skib ikke det nevtrale Krigsskib,
risikeredes krigerske Sammenstød. Men gav den nevtrale Magt
efter og tillod, at endog de konvojerede Skibe gennemsøgtes,
blev det et Spørgsmaal, hvorvidt da det konvojerede Skibs
ulovlige Modstand medførte Prisdømning ogsaa af alle de kon
vojerede Skibe. I det hele var Spørgsmaalet om Konfiskationernes
Omfang en meget omdebatteret Sag. Hvis der var Kontrebande
ombord, skulde saa kun denne konfiskeres, eller ogsaa det
øvrige Gods eller endog Skibet selv? Og hvis Flaget ikke dæk
kede Ladningen, og der blev fundet fjendtligt Gods ombord, gik
det saa kun ud over dette eller ogsaa over det øvrige Gods og
Skibet? Til den anden Side kunde der endog blive Tale om
Fragtbetaling til den nevtrale Skibsfører for det Stykke, han
havde ført den Ladning eller Del af en Ladning, som konfiske
redes, ja i det hele Erstatning for ethvert positivt Tab, han
havde ved Konfiskationen, om end ikke for den Gevinst, han
iøvrigt gik glip af. Og atter var der en Forskel at gøre mellem
Rederen (Skibets Ejer) og Ejermanden til det nevtrale Gods, der
fandtes paa det standsede eller kondemnerede Skib, o. s. fr.
Alle disse Spørgsmaal vare ikke Themaer for Skolastikere,
der øvede sig, men de havde den mest haandgribelige Betydning
for mange Menneskers Velfærd og Formue. De besvaredes for
skelligt ikke blot til de forskellige Tider og i de forskellige
Lande — England, Frankrig, Spanien —, men endog til samme
Tid i det samme Land ved de forskellige Priseretter, og det
kunde da vare længe, inden der kom et Overskøn. Selv om
der var Mening i Lovene, var der hyppigt Haardhed og Ubil
lighed i deres Anvendelse, og det kunde til Tider se ud, som