Previous Page  85 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 85 / 651 Next Page
Page Background

Skibsfarten og Krigsaarene.

61

denes lange Kystlinje og mange Indskæringer havde fostret

Befolkningens urgamle Kendskab og Kærlighed til Havet, Skibs­

farten nødvendiggjordes som Forbindelsesmiddel mellem Lands­

delene og Rigerne indbyrdes, og den var det nærmestliggende

Exportredskab for de tunge Varer, man havde at udføre, navn­

lig fra Norge.

Men desuden var den fremhjulpen af Regerin­

gerne, og særlig havde man for Københavns Vedkommende, ved

at gøre denne By til Hovedindførselssted og dermed ogsaa Ud­

førselsplads for Kolonialvarer, ved at begunstige dens Transit­

handels-Institutioner og ved i den almindelige Næringslovgivning

at tage særligt Hensyn til Skibsfarten, yderligere søgt at fremme

de Betingelser, der paa Forhaand forelaa. Dog, hvad der hver­

ken i og for sig var naturligt, eller hvad den danske Stat

kunstigt kunde skabe, var den Favør, Staten fik af de 30 Aar

1776 til 1806.

Denne Periode faldt i tre Dele: den nordamerikanske Fri-

hedskrigs Tid indtil 1783, Fredsaarene indtil 1792 og dernæst

Krigsaar, med enkelte Undtagelser (saaledes efter Freden i Amiens

1802), til Periodens Udgang. Svingningerne i den danske Han­

del og Skibsfart fulgte Svingningerne i Evropas og Amerikas

politiske Forhold: Krigsaarene vare gennemgaaende gode, Freds­

aarene mindre gode Forretningsaar. Dette var intet Under, thi

dels havde de krigsførende Magter god Brug for de nordiske

Landes Produkter (f. Ex. England for norsk Tømmer til sine

Skibe), dels overtog de nevtrale Magter Fragtfarten, medens de

store søfarende Magter vare i Krig med hverandre, dels endelig

vare de nevtrale Magters Kolonier ikke udsatte for den Over­

last, som en fjendtlig sejrrig Sømagt kunde øve overfor Mod­

standerens Kolonialbesiddelser.

Men gratis fik man det ikke. Den danske Stat, der var Medlem

af de nordiske Magters væbnede Nevtralitetsforbund (1780), fast­

holdt som disse, imod Englands Protest, Sætningen „frit Skib,

frit Gods“ . Denne Sætning var meget bekvem for den nevtrale

Handel, thi medens man ikke var i Tvivl om, at fjendtligt

Privatgods, hvor det iøvrigt fandtes paa Søen (undtagen i nev-

tral Havn etc.) var god Prise, havde Sætningen „frit Skib, frit