6 4
Handelens Trivsel og Risikoer.
om Kapere og Dommere vare i et Kompagniskab, der mindede
om en tilsøes og tillands associeret Røverbande.
Derfor var den hele Periode fuld af Klager og Reklama
tioner fra de nevtrale Regeringer til de krigsførende, somme
tider med Udbytte, i Reglen uden.
Imellem have vel ogsaa
de Nevtrales Klager været ubeføjede, og som Helhed skabtes
der paa denne Maade let et spændt Forhold, hvad der f. Ex.
var Tilfældet mellem Danmark og England netop i den Periode,
der gik umiddelbart forud for Overfaldet 1807, én Periode, der
forøvrigt havde lagt endnu flere Hindringer i Vejen for de Nev
trales Skibsfart end før ved Frankrig og Englands Interdikt
bestemmelser overfor hinanden i 1806—0 7 1).
Skibsfart og Handel var altsaa i hin Tid et Løb med For
hindringer. Men et Løb var det. Fra Slutningen af 60erne til
Slutningen af 90erne steg Drægtigheden af de til danske Byer
ankomne Skibe med over halvtreds Procent og af deres Han-
delsflaade med over hundrede Procent. Og for de Tab, man
led, maatte man søge Erstatning i saa meget højere Fragt- og
Varepriser. Dog Risikoen var ikke blot at faa Skib og Ladning-
opholdt paa Vejen og maaske konfiskeret, den laa ogsaa for
selve Varehandelen i, at Prispendulet svingede vildt og omkaps
med de urolige Tider. Det fik endda gaa, at Priserne faldt.
Omsætningen tog af, og en forholdsvis ugunstig Periode indtraf
i Fredsaarene. Ingen kunde vente saa gode Aar fra 1783 til 92
som under Krigen. Men ogsaa i Krigsaarene gik det op og
ned i farlige Spring. Selve Opbringeisen af mange og store
Handelsskibe kunde medføre Overflod og Prisfald, hvor de kom
hen, Prisstigning hvor de forgæves ventedes. Hvem raadede
9 E. H olm , Danmark-Norges udenrigske Historie I, indeholder adskillige
positive Data om Kondemnationernes Antal og Omfang i hine Tider.
— Selv bortset fra Spørgsmaalene om Krigskontrebande og Konvojering
var i hele denne Sag kun én Ting givet, at nevtralt Gods var frit paa
nevtralt Skib og fjendtligt Gods ufrit paa fjendtligt Skib. Derimod tvi
stedes man om, hvorvidt nevtralt Gods var frit eller ufrit paa fjendtligt
Skib, hvorvidt fjendtligt Gods var frit eller ufrit paa nevtralt Skib,
endelig hvorvidt fjendtligt Gods gjorde nevtralt Skib ufrit. Se til den
historiske og systematiske Udvikling bl. a. Per els. Das internationale
öffentliche Seerecht der Gegenwart. Berlin 1882, Pg. 237 ff.