129 / 134
126
De ejede engang derinde en Økonomidirektør, der
var saa »økonomisk«, at han i Sommerens Løb gik og
pillede alle de gamle Søm op paa Pladsen, og fyldte
sine Lommer med dem. Om Vinteren maatte saa Plads
folkene rette dem op, og endelig kom Foraaret, da de
skulde bruges. Triumferende leverede han Udbyttet,
flere tusind Stykker.
Men stor var hans Harme og Skuffelse, da saavel
Tømrere som Snedkere erklærede, at de var aldeles
ubrugelige.
Han fordrede, at de skulde anvendes, men Resultatet
gav naturligvis Haandværkerne Ret. Enten bøjede de sig
eller ogsaa gik de midt over, og tilslut maatte der købes
ny Søm.
Han svor paa aldrig at være »økonomisk« paa den
Maade mer.
En anden Direktør var en meget elskværdig Mand,
men dygtig pertentlig, isærdeleshed var han meget pillen
med sin elegante Paaklædning. Han talte godt engelsk,
holdt af at omgaas Artister, og havde især sluttet sig til
to unge Mennesker, som løb paa Kugle op ad en tem
melig høj Spiral.
De smidskede og logrede for ham, i Haab om at
faa deres Engagement prolongeret, men da dette mis
lykkedes, svor de at hævne sig.
En skønne Dag stod de alle tre paa Pladsen og saa'
op til Toppen af Spiralen.
»Der er smukt deroppe,« sagde den ene af Kunst
nerne.
»Meget smukt!« sagde den anden.