Direktionen.
For det Publikum, der besøger Tivoli 3 å 4 Gange
i Føbet af Sommeren, med andre Ord »Søndagspubli
kumet«, er det næsten en komplet ligegyldig Sag, hvem
der er Direktør paa Etablissementet.
Blot de faar Akrobaterne paa Plænen, Væddeløbene
og Pjerrot, kommer det ikke dem ved, hvem der ordner
hele det indviklede Maskineri, foretager Engagementerne
af de Artister, de sér optræde, eller lægger Ryg til, naar
krænkede Aktieejere synes, at. Udbyttet for Aaret er
lovlig lille.
Men for de stabile Gæster, specielt for de talrige
Abonnenter og Abonniner, er det en Sag af yderste
Vigtighed, og et nyt, spændende Direktørvalg bliver
drøftet lang Tid iforvejen i vide Kredse. Der bliver taget
Parti for og imod, kabaleret og intrigeret, indtil hele det
virkelige København næsten er délt i to Lejre, som saa
enten føler sig løftet højt af Sejren eller dybt nedbøjet
over Nederlaget.
En Ting er sikkert, det maa være en højst prekær
Stilling at være Direktør paa Tivoli, thi man kan blive
modtaget med nok saa megen Velvilje i Begyndelsen,
blive rost for alle de Forbedringer, *man lader foretage,




