124
ja stillet op paa en Piedestal, højt over alle de Direk
tører, der tidligere har ledet Institutionen, — der vil
sikkert komme den Dag, da Reaktionen kommer, da
man atter bliver løftet ned, og da selv de gode Venner
trækker paa Skuldren og siger:
jHm! hvad har han saa udrettet? Han er s’gu
ikke en Smule bedre end alle de andre. Nej, store Ord
og fedt Flæsk! Hva’ ?«
Dertil er vor danske Nationalkarakter for gnaven, for
selvisk og for misundelig, til at sligt ikke skulde ske.
Ingen kan rigtig taale, at en anden hæver sig lidt over
Mængden.
Og der vil altid findes Mænd, specielt mellem vore
Kunstnere og Journalister, som kan finde store Fejl dér,
hvor der kun existerer smaa Fejltagelser, og som f. Ex .
omtaler det som en større Forbrydelse, at der til en
Høstfest er anbragt Storke paa Bøndergaardene, da Fuglen
paa den Tid er rejst til Syden. — Deres Hjerne er saa
lille, at de ikke kan indsé, at det kun er gjort for Effek
tens Skyld, for at glæde det store Publikum, eller ogsaa
er det en ond Trang, der driver dem til at finde noget
at udsætte paa alt.
Der maa høre en god Ryg og en garvet Hud til,
for at taale alle de maskerede og aabne, dumme eller
ondskabsfulde Angreb, som selv den dygtigste Direktion
maa staa for.
*
Tivolis allerførste Direktion bestod af følgende Herrer:
Urmager Kyhl, Formand for Komiteen,
Fabrikbestyrer H. P. Frederiksen,




