Gaarden Nr. 14 Ved Stranden og dens Bygmester
205
ger ikke noget Bevis for, at Harsdorff har nogen Del i
Fagaden Ved Stranden. Det Spørgsmaal, som skal be
svares, er, om de architektoniske Enkeltheder, særlig i
Søjlerne, er saaledes formede, som Harsdorff vilde have
gjort paa dette Tidspunkt. Vi maa nemlig erindre, at
Harsdorff er en Kunstner, som hele sit Liv igennem var
i stadig Udvikling, og der er en bestemt Stilforskel mel
lem de Bygninger, som han opførte paa den Tid, da Quist
gik paa Akademiet — omtrent 1772—82 — og dem, som
han hyggede efter Branden i 1795.
Den Form af Nyklassicisme, som Harsdorff dyrkede
i den første Periode, har et afgjort fransk Præg. Dette er
en naturlig Følge af, at han paa Akademiet var Elev af
den fra Frankrig indkaldte Architekt N. H. Jardin, Mar
morkirkens Bygmester, og dernæst af, at han paa sin
Udenlandsrejse tilbragte 5 Aar i Paris, hvor han saa at
sige saa den nye Stil blive til. Denne franske Paavirk -
ning spores hos ham hele Livet igennem, som Mario
Krohn fremhæver i sit efterladte Værk om »Frankrigs og
Danmarks kunstneriske Forbindelse i det 18de Aarhun-
drede«. »Harsdorff opfatter og bearbejder«, siger Krohn,
»den antike Architektur i fransk Aand. Fransk er hans
sobre Detailbehandling, fransk hans Klarhed i Opfattel
sen af Helheden, fransk hans Forkærlighed for den rene
Flade og den skarpe Linje.«
Harsdorffs Ophold i Rom 1762—64 bragte ikke de
Indtryk, som han havde modtaget i Paris, til at blegne,
men medførte en videre Udvikling i den angivne Retning.
Den Opfattelse af Architekturen, som han havde tilegnet
sig i Frankrig, fandt han bekræftet ved de antike Mindes
mærker, som han saa i Rom. Det var heller ikke saa mær
keligt, da det netop var i Rom, at Soufflot (Pantheons
Bygmester) og andre unge Architekter under deres Stu
dier paa det franske Akademi havde hentet de Indtryk,
som vakte dem til Opposition mod den herskende Stil
15




