HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Gaarden Nr. 14 Ved Stranden og dens Bygmester

205

ger ikke noget Bevis for, at Harsdorff har nogen Del i

Fagaden Ved Stranden. Det Spørgsmaal, som skal be

svares, er, om de architektoniske Enkeltheder, særlig i

Søjlerne, er saaledes formede, som Harsdorff vilde have

gjort paa dette Tidspunkt. Vi maa nemlig erindre, at

Harsdorff er en Kunstner, som hele sit Liv igennem var

i stadig Udvikling, og der er en bestemt Stilforskel mel

lem de Bygninger, som han opførte paa den Tid, da Quist

gik paa Akademiet — omtrent 1772—82 — og dem, som

han hyggede efter Branden i 1795.

Den Form af Nyklassicisme, som Harsdorff dyrkede

i den første Periode, har et afgjort fransk Præg. Dette er

en naturlig Følge af, at han paa Akademiet var Elev af

den fra Frankrig indkaldte Architekt N. H. Jardin, Mar

morkirkens Bygmester, og dernæst af, at han paa sin

Udenlandsrejse tilbragte 5 Aar i Paris, hvor han saa at

sige saa den nye Stil blive til. Denne franske Paavirk -

ning spores hos ham hele Livet igennem, som Mario

Krohn fremhæver i sit efterladte Værk om »Frankrigs og

Danmarks kunstneriske Forbindelse i det 18de Aarhun-

drede«. »Harsdorff opfatter og bearbejder«, siger Krohn,

»den antike Architektur i fransk Aand. Fransk er hans

sobre Detailbehandling, fransk hans Klarhed i Opfattel

sen af Helheden, fransk hans Forkærlighed for den rene

Flade og den skarpe Linje.«

Harsdorffs Ophold i Rom 1762—64 bragte ikke de

Indtryk, som han havde modtaget i Paris, til at blegne,

men medførte en videre Udvikling i den angivne Retning.

Den Opfattelse af Architekturen, som han havde tilegnet

sig i Frankrig, fandt han bekræftet ved de antike Mindes

mærker, som han saa i Rom. Det var heller ikke saa mær

keligt, da det netop var i Rom, at Soufflot (Pantheons

Bygmester) og andre unge Architekter under deres Stu

dier paa det franske Akademi havde hentet de Indtryk,

som vakte dem til Opposition mod den herskende Stil