218 / 594
208
Gaarden Nr. 14 Ved Stranden og dens Bygmester
Form, Diagonalkapitælet, som ogsaa Quist har anvendt.
Anthon har overhovedet kun denne Form, medens nogle
franske Theoretikere tillige angiver den antike Form med
Polstre paa Siderne, dog naturligvis altid i den senere
romerske Variation, som Harsdorff brugte i sine yngre
Aar.
Man ser, at Hypothesen om HarsdorfTs Medvirkning
ved Fagaden af Konsul Gustmeyers Hus staar paa svage
Fødder. Selv om Huset var bygget tyve Aar tidligere,
vilde Harsdorff næppe være gaaet med til, at de ioniske
Søjler fik Diagonalkapitæler; selv har han, som sagt, al
drig brugt dem; og i 1796 kan man være vis paa, at Hars
dorff, dersom han var bleven raadspurgt, med al sin Au
toritet vilde have modsat sig, at den Slags Kapitæler blev
anvendt. Quist har enten taget sine Søjler fra Anthons
Bog, eller ogsaa har han benyttet sine egne Tegninger fra
Akademitiden; han har ikke haft nogen Anelse om, at
Harsdorff nu var naaet til et ganske andet Standpunkt.
Jeg tror derfor, at vi som Resultat af Undersøgelsen
kan slaa fast:
1
. Huset Ved Stranden Nr. 14 er bygget af Murme
ster J. M. Quist, som selv har tegnet Fagaden.
2. Direkte eller indirekte Medvirkning af Harsdorff
maa anses for udelukket.
3. Fagadens klassicistiske Holdning, saa vel som de
Reminiscenser fra Baroktiden, der viser sig i Enkeltfor
merne, finder tilstrækkelig Forklaring deri, at Bygmeste
ren har faaet Undervisning paa Akademiet i flere Aar un
der Harsdorff og Hans Næss.
Ogsaa Husets Indre har megen Interesse, da den op
rindelige Ruminddeling er bevaret. I alle Etager er der i
Midten bag Søjlerne en smuk og lys 3-Fags Stue; i 3dje
Stokværk er den særlig elegant og højere end i de andre
Etager, idet den gaar op i Mezzaninetagen; den prag t
fulde Dekoration i dette Værelse (nylig restaureret af Ar-