216 / 594
206
Gaarden Nr. 14 Ved Stranden og dens Bygmester
(Rokokoen). Vi ser da ogsaa, at Harsdorffs første Ar
bejder efter hans Hjemkomst er prægede af denne fransk-
romerske Stil. For at kunne besvare det omstridte
Spørgsmaal maa vi særlig undersøge de Værker, hvor
den ioniske Søjle er anvendt, nemlig Fagaden til det
kongelige Theater fra 1773 og Tegningerne til Frede
rik V.s Kapel i Roskilde fra 1778 (afbildede i Høyens Ud
gave af Harsdorffs Værker). Kapitælerne har her den
romerske Form med den smalle Kanal, begrænset af pa
rallelle Linjer. Men efterhaanden som Resultaterne af
de Undersøgelser, som paa denne Tid blev foretagne i
Grækenland af franske og engelske Archæologer, blev
publicerede, spores der en Forandring i Harsdorffs Stil.
Det kan paavises, at Harsdorff har studeret det 1ste Bind
af Stuarts »Antiquities of Athens« og ligeledes 1ste Bind
af »Antiquities of Ionia«. Derimod synes han ikke at
have kendt det
2
det Bind af »Antiquities of Athens«, hvor
Erechtheion og de andre Templer paa Akropolis er gen
givne. (Endnu i 1815 kunde Archæologen Brøndsted ikke
opdrive noget Eksemplar af 2det Bind af »Antiquities of
Athens« i København). Saa meget er vist, at det er
Templet ved Ilissos (fra 1ste Bind af Ant. of Athens) og
Athenetemplet i Priene (fra 1ste Bind af Ant. of Ionia),
som har været Harsdorffs Forbilleder for Detailformerne
paa Kolonnaden. Paa Grækernes ioniske Kapitæler er Ka
nalen for neden begrænset af en nedadsvungen Linje;
den synes at svulme af elastisk Spændkraft, et Indtryk,
som i den stramme romerske Form er gaaet tabt. Jeg skal
ikke her gaa ind paa Detaillerne i dette Spørgsmaal, som
jeg har behandlet udførligt i en Artikel i »Architekten«,
20. Aarg. S. 124—28 og 134—37, men blot slaa fast, at
Harsdorff i alle de Bygninger, som han har opført efter
Branden i 1795, hvor for den ioniske Søjles Vedkom
mende Erichsens Palæ (Handelsbanken) og Kolonnaden