512
Kastellets Marketenderier
Retterne: Kødsuppe med Kød, Kartofler etc., Æ rter og
Flæsk og Klipfisk samt Rugbrød for at indeholde netop
den Kraftføde, der var nødvendig for en voksen (Soldat),
der skulde udøve strængt legemligt Arbejde.
Som Kuriosum anføres af en Takstforhøjelse fra 25.
Marts Aaret efter: et Surbrød
8
Øre, Kaffe
8
, Ekstrakaffe
10, Te
6
—
8
, en Pot sød Mælk 15,
1I2
Bajer 10,
1/2
Porter
17, en Snaps Brændevin
2
—4 og en do. Kognac 4
— 6
Øre
o. s. v.; man faar herigennem en lille Forstaaelse af, at
en Sergent paa denne Tid kunde leve — ofte som gift —
for en maanedlig Løn af 45 Kr., medens Korporalen
maåtte se at faa Balance med 25 Kr. .
I Løbet af 1894 maa Larsen være gaaet af; thi i No
vember s. A. har afskediget Stabssergent
Bense
af F o r
plejningskorpset overtaget Marketenderiet.
Det skal straks siges til dennes Ros, at han af et æ r
ligt Hjerte begyndte med at indføre hidtil ukendte Re
former, i hvert Fald i det Lokale, der var beregnet for
Underofficererne; han forsøgte at skabe lidt haard t til
trængt Hygge ved at lægge smaa Duge paa Bordene, an
bringe Askebægere, Glasbakker etc.; men — mirabile
dictu — han maatte snart opgive sine Reformers Gennem
førelse.
Der var og ha r vel alle Dage været et ubevidst Mod
sætningsforhold mellem Marketenderen og hans Kunder,
det var, som om Bevidstheden om, at det var til ham,
man skulde betale sine fattige Skillinger for Livets Nød
vendigheder eller Behageligheder — ofte ogsaa Overflø
digheder — fremkaldte en vis Modvillie over for ham,
og det var ikke langt fra, at man betragtede det som væ
rende inden for Lovlighedens Grænser at snyde ham,
naar Lejligheden bød sig til. Det er ogsaa en Kendsger
ning, at Mennesker, der inden for deres egne fire Vægge
krævede den yderste Properhed og i alle Livets andre
Forhold viste dannet Optræden, inden for Marketende




