523 / 594
Kastellets Marketenderier
513
riets Enemærker ansaa det for god Latin at lægge alle
disse Hensyn tilside, som om de slet ikke hørte til i disse
Omgivelser. Derfor blev de fedtede og sammenrullede
Madpapirer kastet ind i Butikken gennem Udleverings-
aabningen, derfor blev der spyttet paa Gulvene, derfor
blev Silde »sjæle« og Skind klasket op i Loftet o. s. v., og
da man nn pludselig brød den »gode gamle Skik« ved at
forsyne Bordene med rene, hvide og sirlige Duge, blev
disse besmurt med Indholdet af Sennepskrukken eller
brændt op af Cigarer etc. Det skal indrømmes, at det er
en Situation, der atter for en Gang fører os langt tilbage
i Tiden, men over for Kendsgerningerne bør Historien
ikke tie.
I Benses iøvrigt korte Tid som Marketender forelig
ger der kun en enkelt Klage, nemlig over, at der var ble
ven udskænket mere end én Snaps pr. Mand; men der
skulde ogsaa et usædvanligt skarpt Øje til for at holde
Justits paa dette vanskelige Omraade, og de samme Kla
ger kom flere Gange igen under Eftermanden.
Den 15. Juli 1897 blev Marketenderpladsen opslaaet
ledig til 1. November s. A., uden at der kan findes nogen
Opsigelse. Ansøgninger skulde være indsendt til Kaserne
kommandanten inden 1. August, og der tilføjes Meddelel
sen herom den bemærkelsesværdige Passus: »Ved Besæt
telsen af Pladsen vil der bl. a. blive taget særligt Hensyn
til, hvorvidt vedkommende Ansøger kan dokumentere at
være i Besiddelse af tilstrækkelige Midler til at etablere
sig uden at komme i Afhængighedsforhold til sine Leve
randører.« Hvad der har fremkaldt denne Forsigtigheds-
foranstaltning ha r unddraget sig Efterverdenens Viden.
Den 1. November overtoges Marketenderiet af afske
diget Stabssergent
V. E. G. Wcissmann
af 15. Bataillon;
under ham kom der Fa rt i Klagerne over ulovlig Spiri-
tusudskænkning, og de kulminerede i to meget skarpe