345 / 398
338
Opgang i Indflydelse
Imidlertid havde Fakkeltoget sat sig i Bevægelse. Paa
Pladsen foran Nikolaj Taarn havde Toget stillet sig op og
tændt nogle hundrede Fakler. Forrest i Toget stod Typo
graferne, saa Studenterne og Arbejderne med deres Faner.
De var paa Grund af Trængselen langsomt dragne ned ad
Vingaardsstræde med Musik i Spidsen.
Over Kongens
Nytorv i hele dets Udstrækning, ja ind i de til Torvet stø
dende Gader var en umaadelig Mængde Mennesker stuvet
sammen. Man anslog Tallet til en 30,000, som ventede
paa Fakkeltoget i det lune, næsten sommerlige Vejr. Folk
maatte skydes ud til Siden, og kun langsomt banede Toget
sig sin Vej, bugtende sig som en Ildslange, medens Mæng
den pressede sig omkring det som et bølgende Menneske
hav. Fra alle Huse hængte Folk ud af oplyste Vinduer.
Da jeg traadte ud paa Altanen, bevægede Toget sig
frem gennem Bredgade, medens til almindelig Overraskelse
Damer fra Vinduerne vinkede det i Møde og fik Svar i
Form af Hurra.
Først hørte jeg Musiken, Marseillaisen taktfast spillet.
Saa fik jeg de første Glimt af Faklernes rødlige Skin i den
svagt disede Luft, og i Skæret saas højt baaret Typografer
nes store Banner med Johan Gutenbergs Billed. Saa svin
gede Toget, Hoved ved Hoved, ind i Concertpalæets Gaard.
Folk stod omkring mig paa Balkonen, lystklædte Damer,
interesserede Mænd. Jeg glædede mig over, at Vejret var
blevet saa gunstigt og over det smukke Syn, der oprullede
sig for mine Øjne.
Man sang fem Strofer, af hvilke den første lød:
Nu tænder hundred Fakler Gry
og lysner over Gaden,
imens Oktoberaftnens Sky
har hængt sit Mulm om Staden.