91 / 398
84
Alm indeligt Frafald
8
.
Den til Conseilpræsident nysudnævnte Sverdrup besøgte
Kjøbenhavn. Lige efter Ankomsten gik han til mig og viste
sig overordenlig elskværdig. Men jeg var forbauset over
den Formløshed, hvormed han optraadte. Hverken havde
han ladet den svensk-norske Gesandt sin Ankomst vide eller
vilde han gøre den danske Conseilpræsident noget Besøg.
Han spurgte mig, om jeg ikke kunde indføre ham hos en
eller anden af de danske Ministre. Den eneste, hvem jeg
kendte en ubetydelig Smule til, var Marineministeren Ravn;
men jeg foreholdt energisk Sverdrup, at jeg ikke var den,
som egnede sig til Mellemmand mellem Norges Premier
minister og hans danske Kolleger. Da der ikke var Krigs
tilstand mellem Norge og Danmark, burde han gennem
Gesandtskabet lære Estrup at kende, lade sig indbyde til
Hove osv. Det forekom mig ikke rigtigt, at han i Stedet
udelukkende vilde søge danske Venstremænds Selskab. Jeg
bad ham af alment politiske Grunde, ikke at modtage nogen
Festlighed givet af den danske Opposition, og af Hensyn til
Hørups Gruppe om i ethvert Tilfælde ikke ved en saadan
Lejlighed at lade det saakaldte europæiske Venstre i Stikken.
Han lovede mig begge Dele, men glemte desværre sine
Løfter.
Hvor varmt jeg følte for ham, viser en Tale, jeg i en
lille Kres holdt til ham:
De kender alle den Myte, vi i de senere Aar har oplevet, en mytisk
Kamp, der foregik etsteds i Nordevropa mellem en Mand, hvem et helt
Folk havde udset til dets Forkæmper, og saa en overnaturlig, unaturlig
Magt, det saakaldte absolute Veto, en Slags kronet Lindorm, der krævede
Menneskeofre eller dog Ofre af Mandsfrihed og Menneskeværdighed.
Manden førte et godt Sværd og fik sit mytiske Navn deraf. Lind
ormen pustede sig op, hvæsede og skabede sig frygteligt; men han saa
den fast ind i Øjnene og pirrede den med Spidsen af sin Klinge. Saa