94 / 398
A lm indeligt Frafald
87
jeg Forsynet, uden hvilket jeg aldrig var bleven Politiker.“
— Og hvem sigtede De til med de stærke Aander? — „Jeg
sigtede til Dem, som De vel nok forstod.“
Jeg blev for saa vidt meget forundret, som jeg hidtil
havde dannet mig en meget forskellig Forestilling om Sver-
drups Aandsretning. Nu begreb jeg ikke, med hvad Ret
han havde kaldt Søren Kierkegaard „en hysterisk Person
lighed“.
9.
Den Sommer nød jeg intet andet Landliv end et kort
Ophold paa den mig saa kære 0 Møen, hvor jeg arbejdede
paa min Bog om Berlin, der begyndte at udkomme i Hefter;
jeg skrev Afhandlingen om Feltmarechal Moltke. Derpaa
vendte jeg tilbage til Kjøbenhavn i Haab om at kunne del
tage i den Fest, Kommunen gav den udmærkede Skare
af europæiske Læger, som dengang samledes til et stort
Lægemøde i Danmarks Hovedstad. Men jeg modtog ikke
nogen Indbydelse. Dog blev Lægemødet af Betydning for
mig. Dels søgte ikke faa af de fremmede Læger mig op
til en enkelt, undertiden lærerig Samtale, dels vandt jeg ved
dette Møde et Venskab, der varede ved. Jeg fik en Dag
Besøg af den polske Læge Karol Benni fra Varshav, den
første Polak, jeg kom til at staa nær, og hans Hengivenhed
for mig, hvis Bøger han i mange Aar havde været kendt med,
var overordenlig og udholdende. Det var sikkert gennem
hans Forbindelser, at jeg modtog den første Indbydelse til
at holde Forelæsninger i russisk Polen og derved lærte For
hold og Mennesker at kende, der blev betydningsfulde for
min Udvikling.
Imedens arbejdede jeg paa at gøre min Bog om Hol
berg — oprindeligt seks Forelæsninger — færdig til Trykken,