98 / 398
Stor Foredragsrejse
91
Saa rejste jeg mig da og formulerede en
inderlig Tak:
Der var visselig bleven vist mig altfor megenÆ re; jeg var
ikke Professor, ikke tysk, ikke fra Marburg, ikke berømt,
ikke Jurist, men jeg vidste, fra hvor ærligt et Hjerte Skaalen
kom, og jeg takkede af Hjertet. — Med Undtagelse af Kunst
museets Direktør var der intet Menneske i Salen, som mær
kede, at min Svartale ikke var aldeles højtideligt ment.
I Frankfurt modtog jeg adskillige velvillige Breve fra
Skribenter og Skribentinder i Varshav: man var glad over at
jeg vilde komme til Byen, beredte mig en varm Modtagelse,
hver enkelt anmodede mig om ikke at blive overset i „den
Sværm, der vilde trænge sig om mig“, og mere i denne Stil.
I Frankfurt havde jeg Fornøjelse af at tale. Alt var
overfyldt; Folk sad saa nær op ad Katedret som i det lille
Rum paa Kjøbenhavns Universitet. Man kendte mig, da jeg
havde talt der i Byen for to Aar siden, og jeg kendte til
Gengæld adskillige af Tilhørerne, enkelte dygtige Mænd, og
enkelte smukke Damer, hvis bevægelige Roman eller hvis
Chrotiique scatidaleuse
i sin Tid var bleven mig fortalt.
Det Indtryk, Publikum gør paa Foredragsholderen, er i Reglen
bestemmende for Maaden, hvorpaa han taler, og for Virk
ningen af hans Tale. Her var Indtrykket oplivende.
Rigtig godt holdt jeg dengang sjældent et Foredrag, før
jeg havde holdt det nogle Gange. Efterhaanden udarbejdede
jeg de enkelte Partier, fandt de virksomme Betoninger, saa
hver Sætning blev levende og kom til sin Ret. Derimod
fordærvede jeg engang imellem Virkningen ved et Par For
talelser eller ved at glemme Sammenhængen og stoppe et
Mellemrum med Fyld.
I Frankfurt sagde Folk mig, at de ikke før i Byen
havde hørt et saa godt Foredrag. Ved Aftensmaaltidet var
den bekendte Ejer af
Frankfurter Zeitung,
Hr. Sonnemann,
tilstede; ligeledes Hr. Siegmund Schott, der Dagen efter viste