Stor Foredragsrejse
95
fortælle om hvad Medgang han havde og hvad Lykke han
gjorde. Der var imidlertid ingen Fare for, at man i Hjem
met skulde erfare noget om den Medgang, jeg havde. Danske
Aviser og en enkelt svensk kappedes om at bringe ophidsende
Meddelelser om mit kortvarige Ophold i Wien. Jeg skulde
offenligt have talt ilde om Danmark. Jeg skulde have mødt
almindelig Misbilligelse. Jeg skulde ved den Festlighed, der
holdtes efter mit første Foredrag, have holdt Tale om vor
hjemlige Storhed Drachmann, givet en nedsættende Karak
teristik af ham osv. og derved „fuldstændig have undergravet
hans Stilling i Wien“. Ja Fru Emmy Drachmann optraadte
selv i Pressen, beskyldte mig for at have underholdt Wienerne
med en formentlig eksisterende literær eller politisk Uenighed
i Familien Drachmanns Skød, hentydede endog til, at jeg
skulde have givet falske Fremstillinger af tidligere Breve fra
Fruen til mig; hun offenliggjorde denne Gang sit Brev, fordi
hun da „var sikker paa, at hvert Ord blev hendes eget“.
(Jeg havde selvfølgelig ikke gjort det ringeste af alt dette).
Om Morgenen efter Festen vaktes jeg af en Tjener med
en Indbydelse og med et Album, hvori man bad mig skrive.
Neppe havde jeg faaet ham af Sted og haabede at kunne
sove ud, saa bankede en med en Vifte og en Indbydelse.
Og saaledes gik det den hele Formiddag. Mit Bord laa
fuldt af Aviser, der bragte mig dette for mig temmelig Uvante,
Lovtaler*).
*)
Wiener Allgemeine
talte om, hvor længe jeg havde holdt mig i
Afstand fra Tyskland (Wir denken ihn uns so, dass er mit der einen
Hand nach dem deutschen Lorbeer griff, mit der ändern abwehrte) og
føjede til: Deutschland hat ihn besiegt, aber den Ueberwundenen auf
Rosen gebettet und mit dem Lorbeer bekränzt. Om mit Foredrag skrev
Bladet, at det havde alle Fortrin: umfassendes Wissen, graziöse Darstel
lung, feine Ironie, schlagende Vergleiche, überzeugende Beredsamkeit.
Neue freie Presse
karakteriserede det endnu udførligere og med
kærlig Indgaaen paa Foredragets Art: Lautlose Stille herrschte, während