106 / 398
Stor Foredragsrejse
99
under Revolutionen havde skrevet det første censurfrie Digt.
Han gjorde en stor Middag for mig. Hos Forfatteren Karl
Emil Franzos, der var en gammel Bekendt af mig, traf jeg
flere Gange den hæderkronede, mer end firsindstyveaarige
Digter Eduard von Bauernfeld, det gamle fine og smukke
Østerrig i Menneskeskikkelse. Den elskværdige Anton Bet-
telheim ledsagede mig en sildig Aften til en Knejpe, hvor vi
havde sat Ludwig Anzengruber Stævne, hvem jeg længe havde
anerkendt og beundret. Da jeg i Samtalens Løb sagde til
ham, at noget af Naturgrunden i hans saa oprindelige Væsen
mindede mig om Gottfried Keller, udbrød han straalende:
Bitie, schimpfen Sie weiter!
Han sad der hyllet i Tobaks
røg med sit Bæger for sig og lignede en skarpsindig, ver-
densfremmed Faun med Skelmen bag Øret.
Baronesse Todesco tog mig en Aften med i Burgteatret,
hvor jeg saa et Glimt af Charlotte Wolter, dog kun som
Verdensdame i en lille Rolle, der intet Begreb gav mig om
hendes Storhed. Men her havde jeg Lejlighed til efter otte
Aars Forløb at hilse paa Adolf Wilbrandt, som var bleven
Burgteatrets Direktør. Uforglemmeligt var desuden Ind
trykket af Sonnenthal som Risler i Daudets
Fromont & Risler.
Jeg har ikke set mere fuldendt Kunst end hans Spil som
denne godmodige og hæderlige, ganske jævne Mand, baade
da han er tryg, som under Dansen, hvor han bliver svimmel
og tørrer sin Pande, og siden, da han véd, at hans Hustru
har bedraget ham, og tvinger hende til at give Juvelerne
tilbage.
Han dannede en afgjort Modsætning til min Ven Le
winsky, indtagende som han var. Man maatte se ham som
den elskværdige Bonvivant i George Sands
Markien a f Vil-
■lemer
for at fornemme hans Uimodstaaelighed. Lewinsky
derimod definerede hele sit Væsen en Dag, da han sagde:
In mich wird sich kein Stubenmädchen verlieben.
Jeg min-
7 *