112 / 398
Stor Foredragsrejse
105
var bleven Drachmann meddelt. Han havde n em lig ..............Da han nu
kom hjem og hørte dette Kæmpesludder (
Riesentratsch
), var han bleven
meget opbragt derover og havde sagt Drachmann den hele rigtige Sam
menhæng. Ligefuldt havde Drachmann bestandig kun sagt dette ene: „Du
har altsaa fra Franzos, at Brandes har sagt til ham, at jeg er Antisemit
Det maa Du give mig skriftligt“ osv.
Det bør ikke forties, at saavel Holger Drachmann som
Fru Emmy Drachmann en Del Aar derefter fuldstændigt for
trød denne urimelige og meningsløse Agitation.
Professor Gompertz og hans Frue fulgte mig til Stationen,
da jeg rejste. Det var uden Tvivl det værdifuldeste Men
neskepar, jeg i Wien havde lært at kende. Da Professor
Gompertz paa Spørgsmaalet, hvor længe jeg agtede at op
holde mig i Varshav fik Svaret: Helst en fjorten Dages Tid,
undrede han sig over, at jeg gav denne By et saadant For
trin for Wien. Og han maatte det ogsaa: Neppe nogensteds
var jeg bleven fejret som i Wien; Byens ypperligste Mænd
havde jeg lært at kende. Stadigt hørte jeg der disse smig
rende Ord: „De er den første nulevende Kritiker“, og det
fra sagkyndige Folks Læber. Det maatte da undre, at jeg i
mine Tanker gav en anden By, jeg end ikke kendte, For
trinet.
Men det beroede paa, at der i de blotte Navne: Polen
og Varshav for mig var en Art Trolddom. Hele mit Væsen
strømmede det Folk i Møde, hvori jeg efter gammel Over
levering saa det uretfærdigt undertrykte Martyrfolk og Fri
hedens Riddervagt i Europa. Og det havde glædet mig
at erfare, hvor kendt og yndet jeg i dette Folk var.
9.
Efter Dags og Nats Rejse kom jeg om Morgenen den
4. Februar 1885 for første Gang til Varshav. Benni modtog