115 / 398
108
Stor Foredragsrejse
Den Mand, der havde ladet mine Skrifter oversætte paa
Polsk (desværre fra Tysk) og hvem jeg mest skyldte, at jeg
var kendt og læst, var Føreren for den fritænkerske og
fra alt Fædrelanderi frigjorte Ungdom, Aleksander Swifto-
chowski. Det var en smuk Mand med fast Karakter og be
tydelig polemisk Evne, dengang endnu yderst populær som
Positivismens Talsmand, i senere Tider noget fortrængt fra
sin Førerstilling.
Den Mand, hvem jeg fra først af havde staaet nærmest,
Lægen Karol Benni, var sikkert af alle de Mænd, jeg lærte
at kende, den som ved sin dybe, glødende Patriotisme bidrog
mest til at vække mine varme Følelser for Polen og holde
dem vedlige. Af Naturen snarere konservativ end radikal,
forenende et dybtgaaende Frisind med stærk Pietet, var han
Dag ud, Dag ind optaget af Tanken paa Polen, mens han
som fremragende Læge røgtede sin Gerning. Han havde
det stadigt aarvaagne Fædrelandssind, som kræves af en
Minister.
11
.
Dog den, som for mig i hine Dage blev som en Per-
sonliggørelse af det ideale, heroiske Polen, var en ung Pige,
Frøken Jozefa Szebeko, som jeg traf sammen med, naar jeg
var udbedt, og næsten daglig saa, skønt hun ikke omgikkes
mine Værtsfolk. Det var første og eneste Gang, at et helt
Land kom til at staa for mig i Kvindeskikkelse (som naar
Landene gengives i kunstneriske Allegorier). Ikke at Frøken
Szebeko var af særlig ublandet polsk Blod. Der løb ogsaa
noget svensk Blod i hendes Aarer fra den grevelige Familie
Horn, af hvilken et Medlem var med i Sammensværgelsen
mod Gustav III; heller ikke, at hendes Type var særlig
udpræget, om end tydelig nok. Hun havde, 25 Aar garn