113 / 398
106
Stor Foredragsrejse
mig og kørte mig til min Overraskelse ikke til et Hotel,
men til en Privatbolig, hvor mit Navn stod paa Døren, og
hvor en stor, meget smuk Lejlighed med prægtige Møbler
og to Tjenere stod til min Raadighed. Jeg behøvede blot at
ringe, saa bragtes der mig et Maaltid.
Op ad Dagen løstes Gaaden for mig, idet min Vært
Dr. Jan Brzeziriski, som beboede Etagen paa den anden
Side af Trappen, indfandt sig for at hilse paa mig og førte
mig over til sin unge skønne Frue. Han var en Verdens
mand, smuk, klar og elegant, hun en sjælfuld og dybt be
skeden Kvinde, begge livsglade og verdslige, men paa samme
Tid i høj Grad aandeligt interesserte. De er forblevne mine
trofaste Venner Livet igennem.
To Timer efter min Ankomst var jeg indbudt til en hel
Række Festligheder, der i den næste Uge skulde afholdes
for mig. En Luftning af hjertelig Hengivenhed, lidenskabe
lig Velvilje, Beundring og Smiger slog mig i Møde og rev
mig med sig som i en Hvirvel. Dagene var saa indtryks
rige, at jeg i første Øjeblik næsten ikke kunde sondre; der
forestiltes vel mindst fyrretyve nye Ansigter for mig i Døg
net, og jeg kom ingen Nat i Seng før Klokken fire. Jeg saa
det mest mulige i den kortest mulige Tid. Det var som
om Timerne maatte briste og sprænges af Indhold.
Dog ikke den hjertelige Modtagelse og ikke Festlig
hederne var det, som betog mig; men den Følelse, at ingen
steds hørte jeg for min Del mere hjemme end her, i det
forfærdelige Voldsherredømmes og det energiske Frisinds
By, og da det nu syntes som om, ved et besynderligt Valg
slægtskab, det polske Folk havde sluttet mig ind i sit Hjerte
og betragtede mig næsten som en af sine egne, idet man
paastod, at mine Bøger havde strygende Afsætning og at
ingen fremmed Forfatter læstes som jeg, saa følte jeg med