114 / 398
Stor Foredragsrejse
107
Naturnødvendighed mit Væsen potenseret, og en sværmerisk
Kærlighed til Polen og Polakkerne fyldte mit Sind.
10
.
Dette Polen, som jeg anede mere end jeg kendte det,
traadte mig afvekslende for Øje i mange Former. Daglig
kom der Deputationer for at anmode mig tage Del i et eller
andet, saaledes en Deputation af unge Piger for at bede mig
„blot i tyve Minutter at hædre et Velgørenhedsbal ved min
Nærværelse“. Jeg saa i denne Ungdoms friske Ansigter et
Genskin af polsk Livslyst under Sorger og Farer. Mest
fængsledes jeg dog af de ældre Mænd og Kvinder, der havde
siddet deres ti til tyve Aar landsforviste i Sibirien. En Aften,
da jeg i en udsøgt Kres hos min Ven Benni lærte alle endnu
levende Medlemmer af Nationalregeringen 1863 at kende,
var 200 Aars Sibirien forsamlet i én, ikke synderlig stor,
Dagligstue. Den smukke og statelige Dame, jeg førte til
bords, havde tilbragt tre Aar der. — En af de fornemme
Damer, jeg først lærte at kende, var Grevinde Maria Wa-
lewska, ud af hvis Navn et historisk Minde klang.
Et stærkt Indtryk modtog jeg af Polens mest fejrede
Skuespillerinde Helena Modrzejewska, der skulde til Amerika
paa sin aarlige Runde, men var blevet et Par Dage for
min Skyld. I hendes Skikkelse, der var henrivende som
Mona Lisas med ikke mindre vemodig gaadefuldt Udtryk,
var det mig, som traadte Polens Musa mig imøde. Hun
havde iøvrigt i Ansigtets Snit, i Øjnenes Stilling og Udtryk
noget, som genkaldte Portræterne af Mickiewicz, gnistrende
og smeltende i samme Nu. Høj og slank som hun var, og
vemodig ved allerede at være de Fyrretyve nær eller have
dem bag sig, var hun som et Indbegreb af den inderligste
slaviske Ømhed og den fineste polske Ynde.