105 / 398
98
Stor Foredragsrejse
Endelig fik jeg en Fiacre og naaede Ganghofers Hus.
I Forstuen sendte jeg Pigen, som lukkede op for mig, bort,
lagde min Krans paa et Bord og dækkede den under et Lag
af Overfrakker og Pelse, jeg tog ned fra Knagerne. Imid
lertid, min Blufærdighed nyttede mig intet. Fru Ganghofer,
som nogle Øjeblikke senere gik igennem Forstuen, opdagede
Corpus delicti under Uordenen og bragte den muntert ind
til det lystige Selskab, som ikke glemte at drille mig med
den. Da vi sent paa Natten brød op, blev jeg samvittig
hedsfuldt paany belæsset med hin omfangsrige Gave fra
kvindelig Haand, og der blev skemtet med denne min por-
tative Hæder lige til vi naaede Hotellets Port og jeg ringede
med Kransen paa Ryggen.
Jeg havde gemt og glemt den i min Kuffert, da ved
den russiske Grænse den ransagende Toldembedsmand op
dagede den. En af dem iagttog først den, saa mig med
kritiske Blikke, indtil han gav Resultatet af sine Overvejelser
Luft i et til en Kollega henkastet Udbrud, af hvilket jeg
forstod Ordet: Tenor!
For Virtuoser som for adskillige Digtere af Andersens
Type betegner Kranse og Komplimenter jo Højdepunkterne
i deres Eksistens. Jeg kunde ikke lade være til Sammen
ligning at mindes de Par lykkelige Øjeblikke, jeg havde
havt i mit Liv, de faa Øjeblikke af heftig, næsten dræbende
Fryd; de lignede visselig ikke disse.
4.
Alligevel havde jeg et aandeligt Udbytte af mit Ophold
i Wien.
Et Bekendtskab, der rørte mig, var det med den gamle
Digter Ludwig August Frankl (von Hochwart), der havde
kendt Oehlenschlager og H. C. Ørsted og som i sin Tid