271 / 596
75
Men i det dybe Grundvands Lag ovenpaa den faste Kalk, hvorfra Bo
ringerne hente Vandet op, i disse Lag af Brudkalk, Sten og Grus, hvortil Mo
rænen efterhaanden afleverer det langsomt nedsynkende Vand kimfrit, der er
Modstanden mod Vandets Bevægelse meget ringe. Og det er derpaa, det beror,
at der fra disse Lag Aar efter andet kan oppumpes store Masser af Vand, lige
som ogsaa at Vandet saa mange Steder, hvor det vandførende Lag er stærkt
skraanende, og Vandet saaledes staar under et naturligt Tryk, under slige For
hold vælder i Mængde frem gennem Borerøret i Højder endog indtil 6— 7 m
over Jordfladen.
Den Hastighed, hvormed det dybe Grundvand kan bevæge sig i en saa
dan brudt Kalkoverflade under Jordlag paa mange Meters Tykkelse, har man paa
mange Steder i Frankrig og Tyskland knnnet maale ved i bestemte Afstande fra
Udløbet at tilføre det dybe Grundvand Farvestoffer eller Ølgær. Her skal anføres
nogle faa af disse Hastighedsbestemmelser:
T ilba gelag t Vej
H astighed
T ilba gelagt Vej
H astigh ed
T ilba gelagt Vej
H astighed
i K ilom eter
m p ro T im e
i K ilom eter
m p ro T im e i K ilom eter
m p ro T
2,5 . . . . . . . 133
3,5 . . . . . . . 260
1,5 . . . . . . . 77
5 ,,
. . . . . . . 136
3,5 . . . . . 439
2,0 . . . . . . 122
7,7 . . . . . . . 100
8,5 . . '. .. . 1 2 7
1,0 . . . . . . . 327
2,0 . . . . . . . 83
8,8 . . . . . . 142
6,7 . . .
. . . . 320
10,4
. . . 47
1,0 . . . . . . . 230
7,4
. . . . . . 123
8,5
. . . 115
1,6 . . . . . . . 500
8,6 . . . . . . 107
13,0
. . . 145
10,0 . . . . . . . 71
12,0 . . . . .. 135
18,5
. . . 136
6,8
. . . . . . . 91
10,8 . . . . . . 248
9
. . 300
18,5
. . . 105
15,0 . . . . . . . 244
Det vil let indses, at naar nn Spildevand gennem en Boring føres ned i
den brudte Kalkoverflade paa et Sted, hvor det dybe Grundvands Stigehøjde er
ringe og Kalkoverfladen har Fald mod Vandboringen eller særligt, hvor der
pumpes paa Vandboringeu, saaledes som det jo næsten overalt sker, saa har
Spildevandsboringen alle Betingelser for at kunne bortføre store Mængder af Af
løb ned i det dybe Grundvand. Og de ovennævnte Maalinger og Forsøg vise, at
saaledes tilført urenset Vand kan brede sig over lange Strækninger og i kortere
Tid end den, som kræves til at tage Livet af eventuelt tilstedeværende Tyfus
baciller, ligesom ogsaa Bevægelsen foregaar med en Hastighed, som udelukker
enhver Frafiltrering.
Det var saaledes gennem Afløbsboringer, at Paris fra tyfussmittede Huse i
1899 og 1900 fik tilført med Vandet de store Tyfusepidemier. Og der kendes
desuden ikke saa faa Tyfusepidemier andre Steder, som have haft en lignende
Oprindelse.
Naar jeg har ment, at det kunde være paa sin Plads her at knytte oven
staaende korte Bemærkninger i Aar til de bakteriologiske Undersøgelser, saa er
det, fordi jeg tror, at den rette Forstaaelse af disse Afløbsboringers Farlighed ikke
rigtig er gaaet op for Landets Vandværksejere. At de »uvillige, sagkyndige Mænd«,
som Loven af 1896 og dens Tillæg af 1914 giver Anvisning paa, naar Klage fore-
i hvert Fald ikke overalt have den fornødne Sagkundskabs Forstaaelse af
disse Forhold, viser den Sag, som angik Banders Bys Vandforsyning, som ikke
blot paa den allerfarligste, men desuden paa utrolig brutal Maade blev truet af
denne naturstridige Nedboringsteknik.
Den Beretning, som i Købstædernes Tidsskrift, Aarg. 1914 Nr. 1, pag. 57 ff.,
særlig pag. 59, 3.— 7. Linie foroven, gives om denne Sag,
bør kendes og læses af