107 / 263
Støbte figurer og drageslyng
En produktions- og socialhistorie om juvelér- og
sølvvarefabrikant Vilhelm Christesen, 1850-19001
af Kirsten Rykind-Eriksen
Grundertiden2
Håndværks- og industrihistorikeren, Camillus Nyrop, skrev i 1885
om det nye varesamfund og dets forhold til guldsmedelavet:
»Tidens Udvikling har givet det kjøbenhavnske Guldsmedelav
forøget Styrke og Kraft, og det er ikke dens mindste Gave til det, at
det ikke længere er en enkelt Stand og Klasse, der staar som særlig
Forbruger af dets frembringelser, men hele Samfundet. En nødven
dig Konsekvens af den stedfundne Udvikling er det imidlertid, at
der i stedet for de ædle Metaller efter en voxende Maalestok ogsaa
anvendes helt eller delvis billige Surrogater til baade Brugsgen
stande og Smykker, og Guldsmedekunsten har her en ofte haard
Kamp at bestaa«.3 Citatet afspejler både fordele og vanskeligheder
ved den industrielle udvikling, som ikke bare berørte guldsmede
ne, men også andre erhverv.
Sideløbende med industrialiseringen skete en demokratisering af
samfundet, så en langt større del af befolkningen end tidligere fik
muligheder for at købe af det nye vareudbud. Førende personer
inden for Kunstakademiet mente, at der samtidig skete en forrin
gelse af varernes design og kvalitet. De samme personer så mulig
heden for, at der kunne ske en moralsk påvirkning gennem former
og ornamenter, hvad angik brugs- og pynteting, og derfor måtte
disse være udført efter bestemte normer og stilforlæg. Dette frem
førtes i sidste halvdel af 1800-tallet gennem den kunstindustrielle
bevægelse.
Denne bevægelse fik stor betydning for eftertidens og derfor også
for vor tids opfattelse af, hvad design er, og hvorledes det indvirker
på vores dagligdag. Igennem hele 1900-tallet er der skrevet meget
omkring design og funktion, og straks omkring 1900 tog man
skarpt afstand fra den lige foregående stil, som blev kaldt »stilfor
virring«. Vor tid kalder den »historicismen«, hvilket er langt mere
105