110 / 263
Kirsten Rykind-Eriksen
Kunstindustriens store Betydning for sit Fags udvikling, hvad der
kunne naaes ved, at Kunstneren og den intelligente Haandværker
arbeidede Side om Side henimod et fælles Maal....«.5
Etablering
,
værksteder og industrialisering
6
Den 26. oktober 1856 kom Vilh. Christesen til København med sin
kone, Louise Pape, der stammede fra Bremen, og deres tre børn, to
sønner og en datter. Med sig havde de også fire svende og en dreng
fra værkstedet i Slagelse. To af svendene, gravør og ciselør Fritz
Schmahlfeld, og Gustav Gottschalk, kom også fra Bremen, hvor
Vilh. Christesen havde arbejdet hos firmaet, M. H. Wilkens &
Sohne, da han gik på valsen fra 1842-46. Værkstedet etableredes i
Løvstræde 122, men allerede to år efter, i 1858, flyttedes det hele til
Amaliegade 11, hvor firmaet blev indtil omkring 1907, da det op
hørte.
Amaliegade 11 er opført 1754 på en lang smal grund i det den
gang nye kvarter, Frederiksstaden. Det bestod (og består fortsat) af
et forhus, 1. tværhus og 2. tværhus med gårde imellem og allerba-
gest oprindelig en have. I første omgang lejede Vilh. Christesen sig
ind i 1. tværhus, et mur- og bindingsværkhus på otte fag med en
gennemgående kvist, for 810 rdl. om året. Stueetagens to rum, der
lå ved siden af portgennemgangen, indrettedes til sølvvareværk-
sted, og 1. sal, der indeholdt tre større og et mindre værelse, til kon
tor og gravørværksted. På 2. sal fik familien bolig. Her var en lej
lighed på fire værelser og et kammer. I tagetagen blev der plads til
guldvareværkstedet, der mest fremstillede smykker, og til familien
Christesens tyende. Firmaets etablering mindede om et patriar
kalsk foretagende med mester boende midt i virksomheden. Der
var dog den store forskel, at svende og lærlinge ikke som tidligere
boede i mesters hushold, men rundt om i byen. Denne form kan
derfor ses som en overgangsfase fra, at familie og medarbejdere
udgjorde én stor husstand til en fuldstændig adskillelse af arbejds
plads og bolig, hvilket er karakteristisk for industrisamfundet.
Allerede på værkstedet i Slagelse havde Christesen maskiner, og
disse flyttede han med til København. Det drejede sig om en lille
brugt presse, købt 1852 af hans tidligere mester i Odense, P. Peter
sen, hvor Christesen også havde arbejdet, da han var på valsen. Her
mødte han den tidligste form for industrialisering, idet han lærte at
108