Previous Page  114 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 114 / 263 Next Page
Page Background

Kirsten Rykind-Briksen

ber, fra et legeme til et andet, så genstande af en billig legering får

et overtræk af et ædlere materiale. Ved galvanoplastisk formgiv­

ning anvendes samme teknik, men her skabes hele korpusarbejder,

figurer eller lignende over en matrice. Ved denne metode bliver

enhver udførelse en tro kopi af den forrige.

Industrialiseringen var således en forudsætning for, at Christesen

kunne skabe en stor virksomhed, som han indrettede med en spe­

cialiseret arbejdsgang, hvor arbejderne var opsplittet på de tre afde­

linger. En nyetableret fabrikant kunne ikke længere nøjes med den

viden, han havde opnået ved at rejse på valsen. Fremover måtte der

til stadighed foretages rejser rundt i Europa for at studere maskiner,

andre værksteder og den seneste udvikling inden for design. Både

i 1856 og 1861 søgte Christesen Det Reiersenske Fond om rejseun­

derstøttelse for at blive bekendt med de i udlandet udførte »For­

bedringer ved Presninger af Sølvarbeide«, som han skrev i sin

ansøgning. 1 1861 gik rejsen ifølge et udstedt rejsepas til Hamborg,

London, Frankrig og Preussen. Senere indhentede Christesen viden

om nye maskiner og teknikker, når han deltog i Verdensudstillin­

gerne. Et bevaret brev, dateret 17. September 1873, fra »J. Muller,

Mécamicien, Constructeur, au Passquart, Bienne, Swisse«, er sendt

som svar på en forespørgsel fra Christesen om en maskine, der kun­

ne gravere efter et bestemt system, beregnet til prægning af deko­

rationer på mindre guldarbejder. Maskinen havde kørt som demon­

stration på verdensudstillingen i Wien samme år.

Industrialiseringen var forudsætningen for, at genstandene kun­

ne billiggøres og udføres med former og ornamenter, der svarede til

den herskende stil-ideologi. På den anden side var selve produkti­

onsprocessen med til at bestemme de vilkår og muligheder, som

fremstillingen af genstande måtte rette sig efter, og dermed hvor­

dan de kom til at se ud.

Kander, opsatser, servicer og bestikdele som montagearbejder

Mange af sølvarbejderne var såkaldte montagearbejder, hvor min­

dre, formpressede stykker sammenloddedes til f.eks. hele kander,

bordopsatser, lysestager o.m.m. På disse kunne sættes hanke, tude,

ben m.v., f.eks. sættet med kaffe- og flødekande fig. 8. Det samme

korpus findes med forskellige hanke, tude, støbte lågknopper,

dekorationer og evt. inskriptioner. Kunderne eller forhandlerne

112