![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0119.jpg)
Støbte figurer og drageslyng
middel i opdragelsen ud fra filosofien om, at det indre påvirkes af
det ydre. Ens moral blev bedre, d.v.s., man optog nogle bestemte
normer og holdninger, når man arbejdede med antikke ornamenter
og figurer.16 Disse var blevet genbrugt i renæssancen og barokken.
Det er således naturligt, at der igennem hele 1800-tallet arbejdedes
historisk med hensyn til former, ornamenter og udsmykninger. Den
nye teknologi gjorde det muligt at udvælge og fremstille enkeltele
menter, f.eks. støbte, af den rige historiske ornamentverden, og
derefter sætte dem sammen passende til ens egen selvforståelse.
Derfor måtte håndværkeren dannes og opdrages til at kunne
arbejde med disse idealer. Læseselskaber, søndags- og tegneskoler
tog sig af den kunstneriske og historiske side af sagen, den tekno
logiske erhvervedes gennem »forevisninger« og udstillinger. 1 1808
var »Selskabet til Indenlandsk Kunstflid« dannet. Det havde til for
mål, »At ophjælpe den Indenlandske Kunstflid og arbeide imod
Medborgernes Hang til fremmed Overdåd«.17 Kunstfliden, d.v.s.
naturprodukters forædling foretaget enten af en håndværker,
manufaktur eller fabrik, skulle fremmes, så man ikke behøvede at
indføre varer fra England.18For at nå målet så man det som en nød
vendighed at styrke konkurrencen, idet man indså, at »Kappeiver
er den Ærekæres Arbeiders kraftigste Drivfjeder«, og landets egen
vareproduktion måtte derfor gøres bedre. En af de bedste måder,
det kunne ske på, var ved afholdelse af offentlige forevisninger
eller udstillinger. Her kunne man se hinandens frembringelser og
lære nyt af disse.19 Den første udstilling, hvorfra idéen var hentet,
havde været afholdt i Paris i 1798 på Marsmarken (arealet omkring
Eiffeltårnet, opført 1878).
Hermed var et nyt pædagogisk middel taget i brug, hvortil der i
konkurrencens hellige navn blev forbundet et præmieringssystem.
Interessen for udstillinger voksede i løbet af 1800-tallet, og der
afholdtes både nationale, nordiske og internationale, de såkaldte
verdensudstillinger. De blev et offentligt forum, hvor hele den eks
panderende industri og borgerskabet kunne synliggøre deres opfat
telse af fremtiden og industrisamfundet. Alt det nye blev vurderet,
rost, kritiseret eller forkastet. Desuden havde udstillinger den for
del, at det var en fredelig arena, hvor alle folk og lande kunne
mødes.20
Den mest skelsættende begivenhed var oprettelsen af »Selskabet
117