117 / 263
Støbte figurer og drageslyng
interesser og begivenheder, f.eks. kongelige og nationale, eller for
talte om egen deltagelse i sportspræstationer og lignende.
Det mere håndværksprægede, som Christesen også i samtiden
berømmedes for, kom til udtryk i pragtgenstande, han specielt
fremstillede til de store udstillinger,14 eller som bestillingsarbejder,
der var beregnet til gaver. Ofte drejede det sig om bordopsatser,
dekoreret med støbte figurer, ornamenter eller scenerier af sym
bolsk karakter, der var relateret til den kommende ejer.
Et af hans mest fuldendte arbejder var en 6-armet kandelaber i
nyrenæssancestil, tegnet af maleren Henrik Olrik (1830-90) og
udført til Den internationale Arbejderudstilling i London 1870.
Linierne i kandelaberen omtaltes for deres finhed og skønhed.15
Dekorationen bestod af ciselerede og støbte ornamenter som blad
ranker, palmetblade, løvehoveder, kvindehoveder og putti, hvor
forbillederne stammede fra antikken. De skulle symbolisere inter
essen for ny-antikken, som opstod i slutningen af 1700-tallet, og
hvis tankegange prægede den kunstindustrielle bevægelse. Ved at
beskæftige sig med antikken kom man nærmere al tings oprindel
se, der ansås for at være det mest ægte og udsprunget af naturen,
der var et udtryk for Guds skaberværk. Et sådant forbillede passe
de til udstillingens formål, der gik ud på at vise, hvad dygtige
håndværkere eller industriarbejdere kunne fremstille - i overført
betydning forstået som - hvor tæt de kunne komme det kunstneri
ske idéal. Christesen modtog 35 sølvmedaljer for kandelaberen, én
til hver medarbejder og én til kunstneren. Mester modtog selv en
guldmedalje.
Christesen var sandsynligvis flyttet til København for at være
med i alt det nye, som skete, og udvide sin produktion. Det foregik
ikke alene på det maskinmæssige område, men i tiden lå der væ
sentlige tanker om, hvilken filosofi genstande skulle forbindes med.
En filosofi, der gennem den kunstindustrielle bevægelses arbejde
kom til at hænge nøje sammen med de fabriksmæssige muligheder.
Dannelse og borgersind
I slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet blev der
gjort flere fremstød for at forbedre dannelsen hos håndværkerne.
Der oprettedes en række læseselskaber og søndagsskoler, f.eks »Sel
skabet til unge Haandværkers Dannelse« i 1798 og to år efter »De
115