121 / 263
Støbte figurer og drageslyng
være bærende i vort Samfund, saa var det den, han havde den Ære
at tilhøre«...« og vee den, der i hans Nærværelse ikke ydede Haand-
værkerstanden fuld Honnør«.23
Samtidig med, at Christesen var håndværker, anerkendtes han for
sine evner til at kombinere udnyttelsen af maskiner med kunstin
dustrien, som citatet, gengivet i denne artikels indledning fra Ber-
lingske Tidende i 1896, bemærkede.
Tidens kunstteoretikere og fortalere for kunstindustrien oparbej
dede ellers et modsætningsforhold til industrien og maskinernes
indflydelse. Disse fik skylden for, at genstandene fik et overfladisk
og usammenhængende udtryk, og at de specialiserede arbejdspro
cesser fremmedgjorde arbejderen over for produktfremstillingen.24
Mod denne baggrund fremhævede man, at almindelige brugs- og
pynteting havde en vigtig opgave. Det hverdagsagtige præg hvile
de over dem, og derfor var de særlig velegnede til at gengive en
kunstnerisk syntese, som kunne påvirke brugerne og få dem til at
arbejde med deres følelser. Igennem syntesen kunne det guddom
melige udtrykkes, hvor forbillederne skulle hentes i antikken og
efter ca. 1860 også i den nordiske oldtid og middelalder. I den for
bindelse fik gotikken (senmiddelalderen 1300-1500) en særlig
betydning, navnlig i England, hvorfra den kunstindustrielle
bevægelse udgik. I denne periode mente man, at håndværker og
kunstner, som gerne var samme person, havde formået at udtrykke
menneskets sammenspil med »Altet« ved at gengive en guddom
melig syntese af skønhed og kraft i gotikkens opadstræbende for
mer.
Allerede fra begyndelsen af 1800-tallet havde personer ved Kø
benhavns Universitet interesseret sig for, hvorledes fædrelands
kærligheden og samhørighedsfølelsen kunne fremmes igennem
kunstens frembringelser.25 Én af disse var N. L. Høyen, professor i
kunsthistorie og mytologi ved Kunstakademiet fra 1825 og den
første docent i kunsthistorie ved Universitetet i 1856. Han ønskede
at gøre kunsten til folkeeje, så den kunne bruges i den patriotiske
opdragelse. Det skulle ikke blot ske gennem historiske malerier,
men også ved køb af genstande, som anvendte historiske elementer
i former og dekorationer.26
Kunsthistorikeren Julius Lange skrev om den samme problema
tik, og hvorfor fortiden skulle danne forbillede: »....med Massernes
119