112 / 263
Kirsten Rykind-Eriksen
»slå en ske«, d.v.s. at stanse bestik ud af kraftige sølvplader, som
fremkom ved at trække eller presse sølv gennem valser.7Hos M. H.
Wilkens & Sohne udbyggede Christesen sin viden. De havde en
prægeanstalt, hvor der ved hjælp af en prægepresse, som kunne
anvende flere stempler, kunne trykkes mønstre i bestikkene. En
langt hurtigere metode end tidligere, hvor mønstre fremstilledes
som håndarbejde. Christesen blev mester for presningen af skeer og
fik således andre arbejdere under sig og erfaring med at lede en
arbejdsplads.
1 1854 havde Christesen købt en ny stor presse hos maskinfabrik
ken Allerup i Odense, og Schmahlfeld lavede stempler, så mønstre
ne kunne varieres. Produktionen i Slagelse bestod især af pressede
arbejder, hvor bestik var den største artikel ved siden af almindeli
ge sølvgenstande til brug i hjemmet. Det gik så godt, at han til tider
havde beskæftiget syv svende.
De to presser fik plads i det nye sølvvareværksted i Amaliegade
sammen med et nyt faldværk fra Altona, der ankom i 1857. Dette
forarbejdede f.eks. hanke og ben som løsdele til tepotter, kander
o.lign. Disse påloddedes korpusdelene, fremstillet af de pressede
sølvplader og formet ved trykning og presning på en drejebænk. En
opfindelse fra 1816, hvor sølvpladen i løbet af kort tid fik sin kor
pusfacon i stedet for som tidligere ved hjælp af tusind små ham
merslag. Ved flytningen til København må Christesen have haft
indtil flere drejebænke, da eksempler på hans produktion fra tiden
i Slagelse viser dette, f.eks. et par pressede kammerstager fra 1849.8
Senere nævnes adskillige drejebænke i »Regnskabsbog fra Værk
stederne«,9 der indeholder en opgørelse over redskaber.
Under de nye forhold udvidedes produktionen, og i 1867 blev et
lokomobil på 3 hk installeret. Det var udført hos J. G. A. Eickhoff i
Odense.10 Lokomobilet var en transportabel dampmaskine, som
ved hjælp af drivremme trak presser, faldværk og andre maskiner.
Lokomobilet stod ved siden af den store, åbne skorsten, som gik op
gennem huset, og hvor der sandsynligvis har været en lille esse.
Lokomobilet blev i 1877 udskiftet med en 1-4 hk gasmaskine med
svinghjul, da ejendommen blev tilsluttet Københavns gasforsyning.
Christesen opbyggede sin virksomhed fabriksmæssigt. Guld
smedelavet i København havde ikke været interesseret i at få en af
de moderne mestre til byen, og derfor havde Christesen omgået
110