108 / 263
Kirsten Rykind-Eriksen
berettiget. Trods eftertidens sønderlemmende kritik er det meget
væsentligt at beskæftige sig med perioden, for det var denne, der
fastlagde begreber og tingsliggjorde varerne (forbandt dem med
følelser), hvilket var en forudsætning for, at vi kunne blive forbru
gere, og dermed holde gang i industrien.4
For at kunne følge denne udvikling er det givende at undersøge
en bestemt fabrikant ved at studere, hvorledes produktion og virk
somhed blev bygget op, og hvordan vedkommende selv var place
ret i det sociale og kollegiale miljø.
Denne artikel har derfor til formål at undersøge, hvorledes en
håndværker fra provinsen etablerede sig som industrifabrikant i
København inden for den kunstindustrielle produktion, og hvilken
betydning produktionsformen, en samvirken mellem håndværk,
industri og kunst, fik for samtidens æstetiske præferencer og det
nye forståelsesunivers.
En sølvsmed i København
Juvelér- og sølvvarefabrikant Vilhelm Christesen (1822-99) er et
godt eksempel på den førnævnte udvikling i 1800-tallet. Han var
udlært på traditionel vis som svend i guld- og sølvsmedefaget og
gjorde siden mesterstykke, men fik alligevel ret tidligt øje for de
muligheder, der lå i udviklingen af nye teknikker og materialer. I
1856 etablerede han sig i København efter i 10 år at have haft værk
sted i Slagelse, hvor han var vokset op under små kår og havde
stået i lære.
Christesen var den første i Danmark, der begyndte en fabriks
mæssig tilvirkning af sølvvarer, og han forstod at kombinere indu
striproduktion med den mere håndværksprægede kunstprodukti
on. Desuden fremstillede han kostbare genstande, som han viste på
datidens store udstillinger.
Ved firmaets 50 års jubilæum skrev Berlingske Tidende, den
26.oktober 1896, om hans betydning: »Guldsmed Christesen har
som bekjendt sin store Betydning for Guldsmedekunstens mægtige
Opsving herhjemme i den sidste Menneskealder, og det skyldes sik
kert fornemlig ham, at ikke blot udenlandske Varer ere fordrevne
fra vort Marked, men at vores hjemlige Arbeider i Udlandet den
Dag idag nyde stort og velfortjent Ry. Grunden hertil ligger ved
siden af hans praktiske Dygtighed fornemlig i, at han først forstod
106