Previous Page  253 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 253 / 263 Next Page
Page Background

Selskabet for Københavns Historie 1997-98

med 50 deltagere, som gradvist endte med at være 10 trofaste til­

hørere til slut i Østre Anlæg.

Da Tivolisæsonen var slut, og haven lukket, ledede mag.art. Ellen

Dahl fra Tivolimuseet lørdag den 20. september en gåtur i havens

historiske terræn og fortalte om dens historie og de mange gamle

bygninger og attraktioner. Pga. den store tilstrømning, måtte Ellen

Dahl gøre turen to gange denne eftermiddag, men begge blev

spændende ifølge de deltagende.

I oktober var Selskabet igen på Bymuseet, idet Allan Mylius

Thomsen og JanJanssen på underholdende vis gav deres farverige

og fantasifulde version af Nørre Kvarters historie. Bestyrelsen hav­

de ikke regnet med den store tilslutning til dette møde, så man

havde derfor besluttet sig for at afholde det i museets havesal. Det­

te betød, at der var for få stole stillet op. Det skabte nogen forvir­

ring indledningsvis. Desværre betød det, at nogen fremmødte med­

lemmer ikke troede, de kunne få en siddeplads og derfor gik deres

vej, men det var synd. For stoleproblemet blev løst, og de gik glip

af en festlig aften.

Ved årets sidste møde havde bestyrelsen forsøgt at skabe et

anderledes arrangement. Under titlen »Den rapmundede muse«

fortalte underdirektør Ruth Andersen om 10 års københavnske

skillingsviser. Fru Andersen, som er en ældre dame, viste sig at

være en gudsbenådet fortæller, og hendes belysning af især Køben­

havns historie ud fra viserne, blev uddybet ved Allan Klitgaards

kommentarer og hans foredrag af udvalgte viser med guitarak­

kompagnement af Morten Alfred Høirup. I pausen var der mulig­

hed for at købe et glas vin samt smage på hjemmebag fra tiden.

Bestyrelsen påtænker at sørge for servering ved enkelte møder i ny

og næ.

En af de ting den siddende bestyrelse finder vigtigt, er at vore

arrangementer afspejler det arbejde, der foregår i byen med dens

historie og kulturhistorie både hvad angår indsamling af nyt, arbej­

det med bevaringen af vore kulturminder og den egentlige forsk­

ning. Det er klart at en del forskning kan være lidt svært tilgænge­

lig for mange, men der bør også være plads til et mere »smalt« fore­

drag nu og da.

Dette års første foredrag i det nye år, d. 22. januar, var et sådant.

Der var i omtalen af januar-arrangementet i Københavns Kronik

251