![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0259.jpg)
Anmeldelser
lertid kun P. Holm, mens Hørdum blev valgt af christianshavnerne, ovenikøbet med et
langt stærkere mandat fra sin kreds end sin partifælle på Nørrebro.
Slaget på Fælleden får heller ikke for lidt, og (mis?)bruges til at understrege forfattertri
oens opfattelse af Nørrebros beboere som særligt prægede af sammenhold og solidaritet.
Om deltagerne specielt var fra Nørrebro oplyses ikke, og på samme måde gøres Sporvejs
konflikten i 1897 til en lokal sag, fordi et afgørende møde blev holdt i »et forsamlingsloka
le« i bydelen. Det havde i det mindste været en nyttig oplysning for lokalt interesserede at
vide, hvor i bydelen mødet foregik! På den baggrund er det en lise at komme til de ind
føjede erindringer fra bydelen, hvor »folket« kommer til orde på en mere ligefrem, men
bestemt ikke mindre virkningsfuld måde.
I det forbløffende korte afsnit om den nazistiske besættelse 1940-1945 får man nærmest
indtryk af, at det kun var Nørrebro der var besat: »Oprop regnede ned over Nørrebro« (s.
138). Og højdepunktet i Folkestrejken i 1944 var åbenbart nørrebroernes afbrænding af for
modede nazisympatisørers forretninger efter - iøvrigt meget praktisk i en rationeringstid -
at have tømt varelagrene! Grænsen for den lokale historie er her trukket så snævert, at al
mening og al fornemmelse for sammenhæng er gået tabt. Intetsteds sættes Nørebros udvik
ling op mod den tilsvarende i f.eks. Indre By eller på Vesterbro, og mange udsagn forbliver
på den måde rene postulater.
Forfatternes redigerering af stoffet er heller ikke lige heldig. Den tematiske opbygning
bevirker, at læserne føres frem og tilbage i kronologien fra afsnit til afsnit. Det medfører tal
rige overlapninger afsnittene imellem og enkelte inkonsekvenser (således angives indbyg
gertallet i København i 1840 til 130.000 på s. 15, mens det på s. 65 er faldet til 123.000).
Forfatterne er som omtalt mest interesseret i Nørrebro i den klassiske arbejderkulturs
periode. Bydelens ældre historie (dvs. før 1852) behandles ikke overraskende med en kort
fattethed, der også karakteriserer ældre publikationer. Til gengæld er det forbløffende,
hvor lidt 1970'ernes byfornyelse omtales, og at bydelsforsøget på Indre Nørrebro kun næv
nes i en tidstavle. Beboerinitiativet i Jægersborggade følges i detaljer, men hele beboerbe
vægelsen i Røde-Rosekvarteret er stedmoderligt behandlet. Afsnittet om Blågårds Plads
sluttes i 1916 og kunne vel med fordel have haft et afsnit om de bekendte kampe mellem
konservative og kommunister under valgkampen i 1935, hvis ekko endnu kan høres i
dagens debatter.
Er teksten således af meget varierende kvalitet, er billedsiden til gengæld god med man
ge illustrationer fra bydelens eget lokalarkiv, suppleret med billeder fra Bymuseet og Arbej
derbevægelsens Bibliotek og Arkiv. En enkelt illustration af en kaffevogn (s. 115) virker dog
umiddelbart malplaceret, og der kunne i det mindste have stået i billedteksten, at billedet
er taget på Højbro Plads. Det kan også undre, at det eneste kort i bogen er fra 1841, og især
afsnittet om byfornyelsen kunne have vundet ved en aktiv benyttelse af kortmaterialet.
Bogen er udstyret med en tidtavle og en noget summarisk litteraturliste (hvor bl.a.
Strømstads bog om Søerne ikke ses hverken i udgaven fra 1966 eller nyudgivelsen fra
1996), men bogen mangler noget så nyttigt som et person- og stedregister.
På trods af mine indvendinger vil »Nørrebro. Træk af en bydels historie« givetvis udfyl
de et hul i litteraturen, og den vil sikkert give den forudsætningsløse læser en vis fornem
melse for bydelens særpræg og hovedlinierne i bydelens historie. Andre vil læse den med
den glæde, det er at blive bekræftet i vante forestillinger, hvorimod læsere, der søger noget
nyt, vil lede forgæves.
Bjørn Westerbeek Dahl
Sven Krøigaard: Vanløse gennem tiderne. Hvornår skete det?. Udgivet af Vanløse Lokalhistoriske
Forening. 1997. 48s., ill.
Ved sin død i foråret 1997 efterlod lokalhistorikeren Sven Krøigaard et manuskript til en
Vanløses Hvornår skete det? Det er nu blevet færdigtpudset og udgivet i serien »Vanløse
gennem tiderne«.
257