![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0258.jpg)
Anmeldelser
Landbohistorikeren Karl-Erik Frandsen har vel som en af de første nogensinde sat sig for
at undersøge godsstrukturen i de landsbyer og bebyggelser, der overdroges Absalon af Val
demar den Store. De fire bevarede stadfæstelsesbreve på retten til Københavnsegnen, som
Absalon fik paven til at udstede (1186-98) er blevet kaldt dåbsattesterne på omegnens
landsbyer, idet vi her for første gang oplyses om eksistensen af Utterslev, Gentofte, Vanløse,
Rødovre, Emdrup m.v. De spændende problemer omkring denne rad af breve, der jo nok
kunne antyde, at besiddelsen var prekær og i hvert fald ville blive det efter Absalons død,
bliver kun perifert berørt. I stedet foretages der på basis af den store matrikel fra 1682 en
sammenligning mellem godsstrukturen i middelalderen og i nyere tid, med den konklusion,
at strukturerne i grunden kun ændredes lidet i de 500 år. Som et nyttigt bilag gengives både
den latinske tekst og en oversættelse af det pavelige stadfæstelsesbrev fra 1186.
Den smukt udstyrede bog afsluttes med en ordforklaring og forfatterliste.
Helge Gamrath
Søren Federspiel, Karsten Skytte Jensen, Jørgen Wenzel: Nørrebro - træk af en bydels historie.
Knuths Forlag. 1997 174 s., ill.
Mens Indre By er blevet - og stadig bliver - endevendt i alle detaljer, og de Indlemmede
Distrikter på mange måder ligeledes er veldokumenteret, er der langt mellem de samlede
fremstillinger af brokvarterernes historie. For Vesterbro er det nærmeste man kommer:
Planstyrelsens bygningsregistrant fra 1986, og Østerbro har Hans Helge Madsens grund
læggende fremstilling i »Østerbros herligheder« (delvis gentaget i København før og nu og
aldrig, bind 13). Ellers skal man tilbage til bind 5 af »København før og nu« fra 1950, hvis
historiske og byplanmæssige tekstafsnit på mange punkter må siges at være forældet her
næsten 50 år senere.
For Nørrebro har dette været særligt mærkbart, og det er derfor med en vis forventning,
at man sætter sig tilrette med »Nørrebro. Træk af en bydels historie«. Den er skrevet af for
manden og to aktive medlemmer af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, hvoraf
særligt Søren Federspiel i de seneste år har markeret sig kraftigt som forfatter til en lang
række virksomhedsskrifter og afhandlinger om arbejderbevægelsens historie og kultur,
således en artikel om Fælledparkens 1. Maj-historie i Historiske Meddelelser om Køben
havn 1990.
«Nørrebro. Træk af en bydels historie« er kronologisk opbygget i 39 afsnit, der hver
behandler et tema i bydelens historie fra »Nørrebro bliver til« til vore dages »Det multi
etniske Nørrebro«. På vejen til vor egen tid kan man læse om offentlig og privat forsorg,
biblioteker, afholdssag, byfornyelse og meget andet, der opridser bydelens historie med
nørrebroernes indbyrdes sammenhold og sociale og politiske vækkelse som den egent
lige røde tråd i beretningen. Spredt mellem de nyskrevne afsnit har forfatteren indføjet
en række velskrevne og betydningsfulde erindringer, der svarer til den periode, man
behandler.
Det er naturligvis et valg, hvilke temaer man ønsker at præsentere for læserne, især i en
bog, hvor allerede titlen angiver, at man ikke har haft til hensigt at skrive en hel sammen
fatning af historiens forløb. Her har redaktionen holdt sig til emner, der allerede findes
publiceret noget om i forvejen, og der er ikke meget der tyder på, at bogen - som angivet i
forordet - vitterligt »baserer sig på et omfattende primært kildemateriale«.
De tematiske kapitler er ikke signeret, og der er tydelige forskelle mellem de enkelte
afsnit. De tre forfattere udtrykker sig også rent sprogligt meget forskelligt. Nøgternt og
præcist er således afsnittet om »Håndværk og industri«, mens andre afsnit (»Socialt røre«)
præges af lige lovlig meget arbejderpatos. Andre afsnit er tynget af leksikalsk opremsning
(dele af afsnittet »Kirkesagen«), der virker som om forfatteren har opfattet emnet som goldt
pligtstof. Med sproglig bredpensel gøres Nørrebro sine steder til dansk arbejderbevægelses
navle - og det i en sådan grad, at forfatteren til afsnittet om »Socialt røre« lader de to først
valgte socialdemokratiske folketingsrepræsentanter vælge på Nørrebro. Det gælder imid
256