260 / 263
Anmeldelser
»Vanløses Hvornår skete det?« er udformet som en årstalsliste med tilhørende register. For
men kendes i København særligt fra Kraks årstalsliste, der udkom i flere udgaver mellem
1901 og 1953, og Politikens Københavns hvornår skete det? fra 1979, men begge udgivelser
var meget traditionelle i deres stofvalg og brokvarterne og forstæderne iøvrigt dominerer
ikke just. Det er derfor forståeligt, at man i Vanløse har haft behov for at holde rede på sin
lokale historie.
Sven Krøigaard har måttet begynde på helt bar bund. Ud fra sin store viden om Vanløse,
indsamlet i den noget sparsomme litteratur om bydelen, og suppleret af sine egne under
søgelser har han udarbejdet listen, der strækker sig fra yngre stenalder 2800
f.Kr.(!) til 1997,
men med tyngdepunktet fra 1880'erne til 1940.
Her kan man følge Vanløses hastige udvikling fra landsby til forstad år for år med
opførelse af kirker, skoler og institutioner af enhver art, ligesomman får tal på oprettelse af
trafikforbindelser med den omliggende verden. Også bydelens foreningsliv tilgodeses - og
det i så rigt mål, at Vanløse ved gennemlæsningen af hæftets sidste del synes at fremstå som
Foreningsdanmarks absolutte centrum.
Genren er imidlertid svær. Forløb og udviklinger splittes op i isolerede dele. Omvendt
sammenføres parallelbegivenheder, som man ellers ikke ville bringe i en kronologisk sam
klang med hinanden.
Det siger sig selv, at man altid kan diskutere, hvilke oplysninger, der i det hele taget skal
med i en sådan årstalsliste, og hvilke der kan udelades. Anmelderen savner en notits om.
»Nordentoftsagen« på Katrinedals Skole i 1947 og undrer sig over, at 2. Verdenskrig gik så
fuldstændigt hen over Vanløse, at det mest dramatiske i de år synes at være etableringen af
S-togsdrift fra Valby (ikke som angivet fra Hovedbanegården) i 1942!
Altafgørende er det imidlertid, at de anførte oplysninger sættes ind i en større sammen
hæng. At man kan tidsfæste oprettelsen af en forening er udmærket, men man kan bruge
oplysningen til meget mere, hvis den forsynes med baggrundsoplysninger om hvem og
hvorfor. Hæftet her fremstår således noget ufærdigt, hvilket sandsynligvis skal tilskrives
forfatterens død midt i arbejdet med manuskriptet, og det er altid en svær opgave at over
tage manuskripter på den måde.
Anmelderen savner et kort over Vanløse, men ellers har udgiverne forsynet teksten med
et stort antalt sort-hvide illustrationer, der er særdeles smukt gengivet. Og de har udarbej
det et godt stikordsregister til hæftets mange oplysninger. På trods af de noget nøgterne
informationer er det således en yderst tiltalende publikation, der samlet fortæller en mas
se om Vanløse, og som det er morsomt at dykke ned i.
Bjørn Westerbeek Dahl
Anne ØrbækJensen: Hellige Flamme. Studentersang i Danmark i 1800-tallet. Studentersang i Nor
den - Del 3. Engstrøm & Sødring. København 1996. 408 sider. Illust. sort/hvid.
(Studentersang i Danmark i 1800-tallet, er københavnerhistorie idet det stort set kun var
her der var studenter.)
Bogen er udsprunget af et interesseområde, som i slutningen af 1970'erne blev udkastet
af Statens Humanistiske Forskningsråd, med titlen: Nordiske forbindelser i 1800-tallet. Det
blev vedtaget, at studentersangen i Norden trængte til en mere indgående behandling, og
samtidig var det et emne med mange nordiske referencer.
Projektet overgik i 1985 til Det Nordiske Samarbejdsnævn for Humanistisk Forskning
(NOS-H), og der blev tilknyttet en medarbejder fra hvert af de nordiske lande. De svenske
og norske bidrag forelå i henholdsvis 1990 og 1995, og nu foreligger så det danske.
Bogen er inddelt i 5 dele med titler fra repertoiret:
Muser har Glæden, Druen kjær,
Studen
tersangen og dens forløbere indtil 1830.
Snart er Natten svunden,
Studentersang 1830-45.
Vi
er en liden, men modig Hær,
Studentersang 1845-70.
En herlig Æt fra Storheds Hjem,
Perioden
1870-1900.
Saa, nu er denne Aften gaa 't,
Afslutning.
258