257 / 263
Anmeldelser
sing og siden kontrolleret af Skaarup, kan netop dateres til tiden 1050-1100 og Havn bliver
da udlagt som en art »Roskilde Ladeplads«. Havns oprindelige udstrækning (ca. 2 ha.) var
sammenlignet med Roskildes på 47 ha. yderst beskeden.
Spørgsmålet om byens første kirke tages op endnu engang, og Skaarup fastholder, at den
af Ramsing påviste St. Clemens kirke, der lå uden for voldanlægget, må have været den
oprindelige. Problemet er imidlertid, at Ramsings udgravning var ganske utilstrækkelig,
men indtil nye udgravninger er foretaget, er St. Clemens ifølge Skaarup det bedste bud.
Københavns kirke nævnes i pavebrevet fra 1192 som en af tre kirker i området i selskab
med Brønshøj og Borgby (dvs. Tårnby) kirker. Den sære beliggenhed uden for bebyggel
sens voldanlæg kan dog jævnføres med Vor Frue i Århus, der havde en lignende placering
uden for det ældste Århus.
Da Absalon fik overdraget København og omegn af Valdemar den Store, var der altså en
bebyggelse, og det kan derfor slås fast, at Absalon ikke grundlagde København. Men at det
var ham, der grundlagde en borg uden for det oprindelige Havns område på en strand
holm, må betragtes som en kendsgerning.
Allerede i sin levetid tog Absalon initiativet til anlægget af Vor Frue kirke og blev der
med ansvarlig for den udvidelse af byen, der senest 1250 havde nået det omfang der idag
betegnes som city-området. Absalon havde således ved sin udvidelse af byens område
skabt basis for den by, der i løbet af middelalderen skulle komme til at gøre sit ophav Ros
kilde rangen stridig som Sjællands vigtigste by.
Bi Skaarups velskrevne status er p.t. det bedste bud på byens oprindelse og ældste histo
rie. Hendes »Ehrenrettung« af Ramsing må accepteres, som sagerne står nu, men man
undrer sig over, at de alternative teorier og hypoteser ikke er nævnt - end ikke i litteratur
vejledningen. Det ville være spændende, hvis der kunne blive mulighed for at grave efter
St. Clemens kirke igen, og finde mere end de par sølle rester, der i Ramsings tid blev blot
lagt. En sammenligning af disse stumper med de fine romanske bygningsrester, der stadig
kan ses i Brønshøj og Tårnby kirker viser, at der er et eller andet, der halter her. Og endelig
er Nikolai kirke-området endnu ikke udgravet, og det ville være mindst lige så interessant
at få skovlen i jorden her.
Arkitekt og arkæolog Johs. Hertz skildrer »Absalons borg ved Havn« både arkæologisk og
historisk. Borgens rester er især kendt gennem Hans Stiesdals omfattende redegørelse i
Christiansborg Slot bd. 1,1975, og af denne fornemme analyse øses der da også meget. Men
Hertz har sit eget tilhørsforhold til ruinen (som vagtmesteren siger, når man ringer dertil:
»Det er ruinen«), idet han var ansvarlig for den vellykkede nyindretning af ruinområdet,
der gennemførtes i slutningen af 1970'erne, som også omfattede indretningen af et lille
historisk museum med mange interessante rekonstruktioner og opstillinger (i den forbin
delse blev en hel serie modeller af de ikke mindre end fem forskellige slotskomplekser, der
har stået på Slotsholmen, hjemtaget og udstillet). Ved sammenligning med andre middel
alderborge, f.eks. Lilleborg på Bornholm, Søborg i Nordsjælland og Kalundborg kan Hertz
påvise adskillige fællestræk mellem dem. Hertil kommer en vigtig observation, nemlig at
borgen som den tilsyneladende eneste danske 1100-tals borg er placeret strategisk meget
svagt i det omgivende landskab. Borgen på den flade slotsholm kunne nok fungere som et
stronghold i almindelig fredstid og som et værn mod uorganiserede sørøveroverfald. Men
i en større militær sammenhæng kan den ikke have været bevendt, og i sin 200-årige histo
rie har den da også været erobret gang på gang. Engang i midten af 1200-årene er den ble
vet forstærket med to (muligvis 4) hjørnetårne, hvoraf det vestliges fundamenter er velbe
varet (et samtidigt eksempel på en borg med 4 hjørnetårne fremdrages fra Skotland). Men
selv denne forbedring hjalp ikke, da den lille borg (og by) under Valdemar Atterdag var
centrum i fejden med det store hanseatiske forbund. Hanseaterne vedtog som et af krigens
mål, at »dat huis te Coppenhagen dat sol man breken«, og dette mål realiseredes til over
flod, da Hansaen havde erobret København i 1368. Året efter blev det simpelthen hugget
ned af professionelle stenhuggere fra Lybæk, Rostock, Stralsund og Greifswald og for
svandt fra jordens overflade.
255