HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Anmeldelser

sammenhænge berøres næsten ikke, og også de leksikalske afsnit er undertiden meget kor

te; således får Kastellet kun én side tekst (+ 2 gode kort).

Da de tre forfattere nu imidlertid har afsløret for alle, hvilken stor viden de besidder,

hvor gode de er til at formidle den, og hvilket fantastisk spændende emne der udgøres af

Københavns befæstning, må det siges at være en pligt for dem, enten sammen eller hver for

sig at udmønte denne viden til en rigtig historisk fremstilling med udførlig videnskabelig

dokumentation med masser af fodnoter men gerne med endnu flere fine illustrationer.

Jeg håber, at læserne af Historiske Meddelelser om København ved enhver given lejlig

hed vil lægge massivt pres på forfatterne.

Karl-Erik Frandsen

Absalon. Fædrelandets Fader. Red. Frank Birkebæk, Tom Christensen og Inge Skovgaard-Petersen,

RoskildeMuseums Forlag 1996. 241 s.

I Kulturby-året 1996 tog Roskilde Museum initiativet til en udstilling med titlen: Absalon

og hans byer. Roskilde, Lund og København.

Anmelderen husker i hovedtræk sine indtryk fra et besøg i foråret 1996, nemlig at der her

var tale om en lille, men eksklusiv udstilling med mange fine genstande - udlånt fra bl.a.

Sorø Kirke, Kulturen i Lund, Københavns Bymuseum og Stralsunds historiske Museum.

Det er prisværdigt, at museet samtidig udsendte den bog, der her er til anmeldelse. Det

er lykkedes redaktionen at sammensætte et særdeles kompetent forfatterhold, der har skre

vet om hovedpersonens baggrund, tid og hele indsats, og der er også kommet en smuk og

fint illustreret bog ud af det. Det er blevet til ialt 16 artikler, hvoraf de fleste fortjener omta

le.

I indledningskapitlet giver den ene af de tre redaktører, Saxo-eksperten Inge Skovgaard-

Petersen, under titlen Absalons tre byer på baggrund af en præsentation af det daværende

danske samfund en glimrende opsummering af hele bogens indhold. Derefter følger heral-

dikeren E. Verwohlts redegørelse for Hvideslægtens heraldiske og familiemæssige historie

og Karsten Friis-Jensens diskussion af Saxos historieværk, der baserer sig på forfatterens

store indsigt i Saxos forfatterskab. Lærdomshistorikeren Birger Munk Olsen redegør for det

skolastiske Paris, som Absalon mødte under sit studieophold omkring 1150, og vikingeeks-

perten Niels Lund beretter om politikeren og krigeren Absalon. Der er også en redegørelse

for Absalon og Skåne (et arbejde af fire studerende fra RUC under Christian Tortzens vej

ledning) samt diverse bidrag af danske og svenske historikere om Absalon i Roskilde, Lund

og Skåne. Det stofmættede værk afsluttes med Michael Andersens gennemgang af og kom

mentar til Absalons testamente - en af dansk middelalders mest formidable kilder - og af

Lorenz Rerups korte men brillante redegørelse for Absalon som national helt. Mest inter

esse for denne årbogs læsere knytter der sig dog til de tre artikler om København: om byen,

borgen og omegnen i tiden op til og efter Absalon.

Bi Skaarups artikel om Absalon og byen Havn er en slags status over, hvad den køben

havnske arkæologi p.t. er nået frem til. Der har i de senere år været lanceret nye teorier om

byens oprindelse og ældste historie af bl.a. Richard Andersen (i Festskrift til Harald Lang-

berg. red. Robert Egevang, 1979) og flere gange af Axel Christophersen, der var Bi Skaa

rups forgænger som københavnsk arkæolog, senest i nærv. årbog 1986. Det hævdes her, at

det ældste København må søges i området omkring Nikolai kirke. Synspunktet havde klart

hypotesens karakter, og der mangler stadig arkæologiske beviser for denne påstand. Helt i

modsætning hertil hævder Bi Skaarup, at den oprindelige bebyggelse er at finde, hvor ama

tørarkæologerne Rosenkjær og Ramsing forlængst har lokaliseret den - nemlig i området

omkring Nytorv/Gammeltorv, Vestergade, Kattesundet og Stranden. Byens oprindelse

som havn bliver koblet sammen med, at Roskilde Fjord ca. 1050 - uvist hvorfor - blev

spærret. Den befæstning, der omgav denne ældste bebyggelse, og som var påvist af Ram

254