96 / 274
KIRKESAGEN OG SJÆLLANDS BISKOPPER.
Af HARALD WESTERGAARD .
F
r a
sin første Begyndelse har Kirkesagen haft stor Støtte
hos Sjællands Biskopper. Naar der i Kirkefondets
Statuter fastslaas en nær Forbindelse med Sjællands Bispe
stol, idet Biskoppen er født Formand, saa ha r dette altsaa
en ganske naturlig Forklaring. Saa forskellige de fire Bi
skopper har været, der har virket i de forløbne 25 Aarr
hver med sin ejendommelige Personlighed,
dette
ha r de
alle haft fælles, at de har omfattet Københavns Kirkesag
med varm Kærlighed.
Som den første i Bækken staar Biskop
B
r u u n
J
u u l
F
o g
(født 1819, Sjællands Biskop fra 1884 til 1895, død 1896).
Fog var en gammel Mand, da Lægmandsudvalget begyndte
sit Arbejde, og man kunde have tænkt sig, at meget af,
hvad vi ønskede og drømte, maatte staa som noget frem
med og uforstaaeligt for ham. Men delte var ikke Til
fældet. Fra første Færd kom han os i Møde med en for-
staaende Kærlighed, der slog Bro, selv hvor Forskellen
mellem den gamle og den ny Tid ganske naturlig maatte
gøre sig gældende. Han fulgte vore Foretagender med
Iver og Interesse; det var ham en Glæde paa sine lange
Spadsereture at se de Kirker, der var under Opførelse,
som Nazaretkirken og Gethsemanekirken; med sin sæd
vanlige Grundighed skulde han have Besked om alt. Og
det var ikke blot det
ydre,
der interesserede h am : den
nye Kurs med de billige midlertidige Kirkehuse; han for
stod først og fremmest, at det var en aandelig Bevægelse,
der laa Lægmandsudvalget paa Sinde. Hans mægtige
Prædiken ved Helligkorskirkens Indvielse, der med hans
hjertelige Tilslutning blev uddelt i Særtryk ved et af Læg
mandsudvalgets offentlige Møder, var som en Indledning,
hvorved Tonen blev slaaet an for hele vort Arbejde. Det
var
F
o g
,
der skaffede den friere Adgang til Benyttelsen af