![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0100.jpg)
89
Den næste Biskop i Rækken var
T
h om a s
S
k a t
R
ø r d am
(født 1832, Biskop fra 1895 til sin Død i 1909). Ogsaa han
er en højst ejendommelig' Skikkelse, der fortjener at min
des for alt, hvad han har ydet den danske Menighed, og
ikke mindst i Kirkesagen. Han havde ikke
F
og s
impo
nerende anselige Ydre, der var tværtimod over ham noget
jævnt og stilfærdigt, saa at mange maaske ikke straks
lagde Mærke til, hvilken betydelig Personlighed man havde
for sig. Men der var i
hvert Fald noget særdeles
opbyggeligt over h am ; den,
der kom i nærmere Be
røring med ham, opda
gede snart, hvor ægte og
sandhedskærlig denne for
dringsløse Mand var, hvor
dyb og enfoldig hans Kri
stentro. Det samme op
byggelige Præg var der
over hans Hustru, der le
vede med ham i et sær
deles lykkeligt Ægteskab,
det var et smukt Syn at
se de to gamle Mennesker
gaa med hinanden, som et
Præstepar af den gode gamle Slags.
R
ø r d am
var en af den
Slags Mennesker, der aldrig vilde prøve paa at gøre sig selv
større end han var. Havde han giort en Fejl, saa indrøm
mede han det med den største Aabenhed, som det natu r
ligste af Verden: »Det er forresten sandt, det havde jeg
jo slet ikke tænkt ordentlig paa«, kunde han sige, og
sige det med oprigtig Glæde over, at Sagen nu var bleven
ham klar.
Maaske var det dette sandhedskærlige ved hans Væsen,
der fortrinsvis virkede til at drage saa mange til hans