114 / 207
Boligforholdene i København o.
1800
En opgørelse over beboelsesejendommenes, herunder også de blan
dede beboelses- og erhvervsejendommes areal, findes første gang for
året 1885 i Tabelværk til Københavns Statistik, og forfatteren er den
kendte statistiker og historiker M. Rubin. Hans materiale er dels den
københavnske boligtælling for 1885, dels stadskonduktørens opmåling
af det skattepligtige etageareal.
Opmålingen af det skattepligtige areal synes at være foregået efter
stort set samme principper som anvendt af mig. Jeg har som tidligere
nævnt ikke medtaget kældre, medmindre de var beboet eller indrettet
til næringsbrug (butikker). Den samme opmålingspraksis anvendtes
fra 1861. Derimod blev mellem 1802 og 1861 visse loftsværelser frita
get for at betale skat og følgelig ikke opmålt (se s. 92). Denne fritagelse
blev noget udvidet i 1861, men på den anden side blev det indskærpet,
at loftslejligheder med køkken skulle beskattes
.45
Formentlig har disse
nye bestemmelser kun haft marginal betydning for det samlede etage
areals størrelse.
Et problem af betydeligt større omfang for sammenligningen mel
lem 1800 og 1885 er, at Rubin har medtaget såvel beboelsesejendomme
som blandede beboelses- og erhvervsejendomme. For denne sidste ka
tegori har jeg for så vidt materialet tillod det, søgt at begrænse stati
stikken til det egentlige beboelsesareal o. 1800, idet etager, der kun
omfattede værkstedslokaler udgik. Dog blev kældre med butikker
medtaget, idet der til butikken som oftest var knyttet en lejlighed eller
et eller flere værelser. I et forsøg på at fremskaffe et så vidt muligt ens
artet sammenligningsgrundlag, har jeg revideret mit materiale efter
de principper, som (ikke meget klart) er angivet af Rubin. Hvor der
har været tale om grænsetilfælde - f. eks. et par værelser i en stald - er
disse medtaget som boligejendom. Sandsynligvis har revisionen med
ført, at boligarealet er noget overvurderet i forhold til opgørelsen hos
Rubin
.46
Efter denne nødvendige, men unægtelig noget kedsommelige rede
gørelse, gengives i følgende tabel resultatet af sammenstillingen.
Det gennemsnitlige boligareal (brutto) pr. person var o. 1800 15,7 m2,
og efter den reviderede opgørelse 17,5 m2. I 1885 var tallet 23,6 m2.4'
Det gennemsnitlige boligareal pr. person var med andre ord forøget
med henholdsvis 50 og 35 pct., alt efter om man lægger de oprindelige
eller reviderede beregninger o. 1800 til grund. Det er muligt, at disse
1 1 1