![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0117.jpg)
Richard Willerslev
gamle by. Det skal tilføjes, at i de ekstremt overbefolkede ejendomme
boede o. 1800 næsten 22 pct. af befolkningen. Hvor stor procenten var
i 1885 vides ikke. Men det har næppe drejet sig om mere end mellem
to og tre pct
.48
Omkring 1885 boede omkring halvdelen af den københavnske be
folkning uden for den gamle voldlinie: i Voldkvarteret eller i forstæ
derne, som man kaldte den nye bebyggelse på Øster-, Vester- og Nør
rebro. Få huse her var 30 år gamle, hovedparten langt yngre. Her
boede en væsentlig del af den københavnske arbejderbefolkning, i
særdeleshed i Vester- og Nørrebros sidegader, ofte i store lejekaserner
med de velkendte triste facader og slugtlignende gårde.
Eftertidens dom over dette byggeri har været skånselsløs. Og med
rette, for så vidt som dette byggeri uden større omkostninger kunne
være gjort langt mere tiltalende og menneskevenligt. Men set ud fra et
historisk perspektiv med udgangspunkt o. 1800 betegnede dette byg
geri boligmæssigt et meget betydeligt fremskridt. De et-værelses lejlig
heder, som o. 1800 satte sit stærke præg på boligforholdene, var o.
1880 reduceret til en mindre brøkdel og i vid udstrækning erstattet
med to-værelses lejligheder og i mindre grad også med tre-værelses.
Her var gennemgående højere til loftet end i de gamle boliger. I alle
tilfælde fandtes ingen virkelig lavloftede lejligheder. Og her var videre
til væggene. For selv om boligerne efter vor opfattelse som regel var
uhyggeligt små, så var de dog arealmæssigt betydeligt større, end til
fældet var et par generationer tidligere. Og de var forsynet med et
udstyr, som langt overgik endog de bedste lejligheders o. 1800. Der
tænkes ikke i denne forbindelse på lokummerne. De fandtes stadig i
gården, men var dog blevet udstyret med transportable spande. Og
der var flere af dem. Men der tænkes på ovnene, der var langt effekti
vere end de gamle bilæggerovne, og ikke mindst på køkkenerne. De
var nu forsynet med sten- eller jernvaske, og normalt var der rindende
vand installeret. Det rindende vand og vasken - som stod i forbindelse
med et forbedret kloaksystem - var vel nok den mest revolutionerende
nyindretning. Ikke alene i forhold til tiden o. 1800, men også set i et
endnu bredere historisk perspektiv, som strækker sig op til i dag - sim
pelthen den mest indgribende forbedring i boligstandarden siden by
ernes fremkomst i middelalderen.
114