116 / 207
Boligforholdene i København o.
1800
areal på ca. 26 m2. Der var altså tale om boliger, hvor det gennemsnit
lige areal pr. person lå på 5 m
2
netto og derunder. I den følgende over
sigt er redegørelsen sammenstillet med oplysninger om, hvor mange af
disse ekstremt overbeboede ejendomme, der husede
100
beboere og
mere.
TABEL
18
Antal ejendomme med ekstrem beboelsestæthed
(5
eller derover pr.
100
kvadratalen) og
antal ejendomme med over
99
beboere inden for denne kategori
Antal
ejendomme
I pct. af
samtlige
ejendomme
Med
over
99
beboere
I pct. af
»antal ejen
domme«
1801
......................................
20
12
,0%
1
5
,
0
%
1885
(inden for voldene) . .
101
3
,
1
%
8
8
,0%
1885
(Voldkvarteret og
broerne) ...........................
40
1
,6%
14
35
,
0
%
1885
København i a lt........
141
2
,
5
%
22
15
,
6
%
Kilde: Tabelværk til Kbh.s Statistik nr.
9
.
Denne gruppe af uhyggeligt tæt befolkede huse talte o. 1800 12 pct. af
samtlige ejendomme. I 1885 var andelen faldet til 2,5 pct., men der
var tale om en nok så iøjnefaldende forskel på deres vægt i den gamle
by inden for voldene og de nybyggede kvarterer udenfor. I den gamle
by var godt 3 pct. af ejendommene ekstremt overbefolkede, i Vold
kvarteret og på broerne var andelen det halve. Et blik på tabellens
højre side fortæller os, at disse ejendomme i den gamle by for største
delen bestod af små og mellemstore ejendomme, hvorimod de uden
for voldlinien i høj grad var udlejningskaserner på
100
beboere og
derover.
Sammenfattende kan det konstateres: Ekstremt overbefolkede lej
ligheder var langt mere udbredt o. 1800 end 85 år senere. Men de satte
endnu o. 1885 deres præg på byen inden for voldene, hvorimod de var
langt sjældnere uden for disse. Det, der karakteriserede byggeriet her,
var ikke den ekstreme beboelsestæthed, men den kompakte sammen
stuvning af folk i store lejekaserner. Disse forekom kun undtagelsesvis
o. 1800 - hvis man ved store lejekaserner forstår ejendomme med
100
beboere og derover. Og de hørte endnu i 1885 til undtagelserne i den
113