Mine suure 26 Aars Ægteskab
En arvestrid fra 1790’ernes Husum
A f F. Reimers
Selv om skoleuddannelsen på landet blev forbedret med oprettelsen af
rytterskolerne i årene efter
1 7 2 1
, var det ikke skrivekyndighed, der blev
lagt vægt på. Der skulle gå et helt århundrede, før det var alminde
ligt, at landboungdommen var i stand til blot at skrive sit eget navn.
Det er derfor ikke gennem breve og lignende skriftlige efterladenska
ber, man er i stand til at få et indblik i bønders skæbne i
1 7 0 0
-tallet.
Man må lade sig nøje med anden hånds beretninger gennem digter
værker, retsdokumenter, kirkebøger o.l. Det kan dog forekomme, at
sådanne dokumenter, selv om de er nedskrevet af en advokat, næsten
har karakter af egentlige »erindringer«, som det er tilfældet i den
skifteretssag, om hvilken der i det følgende skal berettes.1
Den
2 9
. juli
1 7 9 4
dør gårdmand i Husum i Brønshøj sogn Niels Han
sen,
5 9
år gammel, og det viser sig da, at han kort før sin død har op
rettet testamente, i hvilket det fastsættes, at hans halvbroders søn
Hans Larsen,»som i en Tid af
1 9
Aar har været hos mig her i Gaarden
og vist sig som en lydig Søn imod mig, og siden i hans modnere Alder, i
min Svaghed og Alderdom været paapassende flittig og troe i at be
sørge min Gaards Drift, skal efter min Død, siden jeg eller min kiere
Hustrue Birthe Peders Datter ingen Livs Arvinger have, og hun i en
Alder af over
5 0
Aar ei kan vendte Børn, tiltræde det halve af min mig
efter Skiøde af
1 6
de Julii
1 7 6 6
tilhørende Eiendom Gaard Nummer 6 i
bemeldte Husum
«. Hvis enken og arvingen ikke vil drive gården i
forening, skal gårdens jorder deles i tvende lige dele, og arvingen skal
have penge for den halve værdi af gård, besætning og inventar.
Enken Birthe Peitersdatter2 protesterede mod testamentets lovlig
hed, idet hun hævdede, at hendes mand ikke havde været ved sin for
nufts fulde brug, da det blev skrevet. Hun ønsker at bevare ejendom
men udelt og tilbyder at erstatte dens halve værdi med penge. Hendes