61 / 207
Barbara Zalewski
UTRYKTE K IL D E R
Artiklen bygger på et historisk speciale, Københavns Universitet januar
1 9 8 2
. Her brug
tes som kildemateriale dels kirkebøger (Landsarkivet), dels St. Hans Hospitals arkiver
(Stadsarkivet).
Kirkebogen
er ført af degn og senere præst ved Pesthuskirken og St. Hans Hospitals
Kirke på Ladegården
1 6 9 3
-
1 7 2 0
,
17 4 0
-
5 5
,
1 7 6 3 -6 6
og
1772
fremefter. Da sidetallet er
fortløbende, skyldes lakunerne ikke tabte bind. I periodens begyndelse anføres kun navn,
sjældent alder, mens der længere fremme i århundredet gives flere oplysninger om de af
døde, fx. placering i hospitalet og erhverv. Fra
1774
opgives dødsårsagen konsekvent og
fra
1788
er der ofte meddelt hele levnedsforløb og kommentarer til den enkeltes situation
i hospitalet. Det sidste hænger sammen med N. Bang Cruses ansættelse som præst; han
blev selv afsindig (afskediget
18 0 1
), hvilket afspejler sig såvel i skriften som i indførsels
måden, der til sidst i embedsperioden bliver helt meningsløs. Den vægt han inden dette
lagde på at berette om netop afsindiges forhold gør kirkebogen til en glimrende kilde til
sider af livet i hospitalet, som ikke viser sig i hospitalets mere tabelagtige materiale, men
dog understøttes af dette.
Af hospitalets arkiv er benyttet
Protokol
over indskrevne og udgaaende Lemmer
17 7 2
-
8 9
. Den indeholder indlæggelsesdato, lemmernes navn, alder og stand, »Svaghed«, uge
penge, betaling og udskrivnings/dødsdato. Protokollen er ført retrospektivt, idet den for
1 7 7 2 -8 7
kun medtager de lemmer, der endnu befandt sig på hospitalet i
1 7 9 0
, eller som
blev udskrevet eller døde i
17 8 8
-
9 0
.
Mandtal
17 8 2
-
1 8 1 5
. Indeholder navn, fødested, stand, alder, indlæggelsesdato og -
grund. Endvidere placering i hospitalet, betalingsforhold, almisse og legater.
Årligt mandtal
17 8 7
-
9 5
. Opdelt efter placering i hospitalet: »Daarekister og -Kamre«,
»Honnette Kamre«, »Claudi Rossets Stiftelse« og »Lemmestuer« - de sindslidende findes
også sidstnævnte sted. Rubrikkerne svarer til mandtallets, mens der her også er rubrik til
fortjeneste ved forskelligt arbejde. Desuden er der »Anmærkninger«, hvor der for manges
vedkommende oplyses om familieforhold, fx. antal børn, økonomiske forhold, klage
punkter o.l. Ved »Sygdom« anføres det, om tilstanden vedvarer, er ophørt eller vender
periodisk tilbage samt om evt. fysiske sygdomme hos de sindslidende.
Ugelister
førtes, ligesom de tre andre registre, af inspektøren og havde til formål at
holde Magistraten løbende orienteret om hospitalets situation. Der opgives det samlede
antal lemmer (mænd/kvinder), arbejdende lemmer og gangkoner, løn og arbejdsfortje
neste. I tekstform anføres ugens indkomne, udgåede, døde og forflyttede patienter og
endelig hvor i hospitalet, der fandtes ledige pladser. Ugelisternes værdi ligger i deres ak
tualitet og i den mulighed, der gives for at konstatere udsving i forholdet sindslidende/
andre lemmer og belægningsgrad af dårekister og -kamre over året. Desuden er der flere
enkelt-oplysninger, der kan belyse det øvrige materiale.
Endelig er der brugt
brandtaxation
1794
,
en
ombygningsplan
1792
, regnskab
1792
og
diverse
personalekontrakter og -instruxer.
58