HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Barbara Zalewski

Betalingen skulle også dække medicin og behandlingsudgifter. Den

kendsgerning, at mange sindslidende kom sig lige så brat af deres syg

dom, som de havde fået den - hvilket f. ex. ses af de mange korte op

hold i St. Hans Hospital - gjorde ikke blot helbredelse sandsynlig, men

ansporede også til at fremskynde den. En gennemgang af tidens tera

peutiske midler56 viser, at næsten ethvert optænkeligt medicament

med en eller anden begrundelse blev forsøgt i

1 7 0 0

-tallet. De fleste

midler havde udmattelse som deres fornemste virkning og en uendelig

række afførings- og brækmidler anvendtes, navnlig brækvinsten,

nyserod (hellebor) og aloe samt arsenik og stryknin; de skulle give »en

almindelig revolution i organismen«. Også beroligende midler som

opium og belladonna anvendtes og endelig var der irriterende midler

som kviksølv, der brugtes udvortes f . ex. ved indgnidning i hovedbun

den eller på underlivet; de havde det formål at trække den onde sub

stans sammen på ét sted, hvorfra den så kunne uddrives.

I et inventarium fra

1 7 9 2

beskrives de instrumenter, der var i hospi

talets medicinstue og de hører alle til udmattelsesmetoden. Det drejer

sig om klystersprøjte, åreladningsbestik, tourniquet (årepresse) og åre

ladningskopper. Når den sindslidende fik et anfald af raseri, blev han

bundet med læderremme og spænder, der fandtes på stuen og også

anvendtes ved medicinindgivelse og åreladt i arm, ben eller endog

hoved; hvor er lige meget, mener en samtidig medicinsk forfatter,5'

blot det bliver gjort forsvarligt - om det har hjulpet, er mere uvist.

Af bemærkningen om remmenes brug ses, at der blev givet medicin,

men specifikt hvad det var, ved vi ikke. Inventariet omtaler igangvæ

rende og afsluttede dagbøger for kirurgen; heri skulle han notere de

enkelte lemmer og indsatte i dårekister og kamre, de forbrugte medi-

camenter samt hvad der dagligt passerede. Den skulle månedligt eller

på opfordring indsendes til eftersyn i Magistraten; den findes imidler

tid ikke i St. Hans Hospitals kildemateriale og er enten ikke blevet re

turneret eller er gået tabt, måske ved flytningen til Roskilde. Under

alle omstændigheder mangler således en vigtig kilde til, hvilke af ti

dens mangfoldige droger, der rent faktisk blev anvendt i St. Hans Hos

pital. Heller ikke apotekerregninger findes i regnskabet, da kirurgen

fik et årligt tillæg på

4 2 0

rdl. til salve, plastre etc., som han så selv

administrerede.