HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Det hårde kors af vanvittighed

des

. mange anstrengelser og blev skrevet mange breve for at er

kyndige sig om, hvorvidt den enkelte afsindige nylig havde opholdt sig

på Frederiksberg eller et andet sted uden for byens grænse, så kassen

kunne blive dem kvit. Et andet eksempel er en enke efter en matros

på Holmen, der blev indlagt i sindsuro - inspektøren fandt ud af, at

det kun var fire uger siden manden døde, hvorfor hun stadig hørte un

der Søetaten, der så måtte betale. Det lykkedes virkelig for det meste

at få opholdet betalt af andre, hvilket fremgår af protokollen; Admi

ralitetskassen, den kgl. kasse, regimentschefer, Universitetet og andre

instanser var forpligtede ifølge særlige regler, mens arbejdsgivere,

ægtefæller og søskende alligevel til sidst forbarmede sig over den af

sindige.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at der i løbet af

1 7 8 0

’erne skete en

forskydning i anbringelsen af de sindslidende; hvor der før havde væ

ret flest honnette kamre ledige, blev der nu mangel på dem og om

vendt med de ordinære. Det kan måske skyldes, at man var blevet op

mærksom på den hastigt tiltagende forringelse af vilkårene i det brøst-

fældige hospital og søgte at afbøde virkningen af dette lidt ved at

vælge det dyreste opholdssted. Det, som betalingen skulle dække, var

kost, gang- og sengeklæder, ild og lys og udgifter til personale.

Bespisningen i hospitalet foregik ved en slags marketenderiordning,

således at lemmerne kunne købe varm mad to gange om dagen, kl. 1 1

om formiddagen og kl.

1 8

, samt ost, smør, brød, øl og brændevin fra

kl. 8 om morgenen til kl.

1 9

. Maden skulle laves i så store mængder, at

enhver kunne få den i spisereglementet bestemte portion; for at spise-

mesteren kunne være forberedt skulle inspektøren hver dag aflevere en

liste over, hvor mange der skulle have sygekost, almindelig kost og

speciel forplejning. Der skulle hver dag laves frisk og velkogt mad og

var der nogen mangel, i vægt eller tilberedning, kunne spisemesteren

pålægges bøde.

De retter, der ifølge reglementet skulle laves for hver dag i ugen, ser

ud til at have været både varierede og nærende. Det kniber med friske

grøntsager, men det brugtes ikke på den tid og den udstrakte brug af

gryn og bælgfrugter har vel dækket en del af vitaminbehovet. Det er

bemærkelsesværdigt, at kål kun forekommer en gang om ugen og der

var kød på menuen seks dage om ugen, mens den syvende dag var

fiskedag. Hospitalets patienter og lemmer har, i hvert fald på papiret,