48 / 207
Det hårde kors af vanvittighed
være håbløst, ses af de mange gange, han har måttet skrive »kan ingen
forklaring gøre«.
Den gennemsnitlige indlæggelsesalder for kvinder var i
1 7 7 7 - 9 7
3 9
år og for mænd
4 2
år; en enkelt kvinde var ved indlæggelsen
6 9
år og
en mand
6 3
, mens de ældste ellers var i halvtredserne. Den største del
af de sindslidende har derfor været i den erhvervsaktive alder og senil
demens som indlæggelsesårsag kan derfor næsten helt udelukkes.43
Børn udgør en næsten skjult gruppe blandt de sindslidende. Den
nederste aldersmæssige grænse for betegnelsen »børn« synes at ligge
ved
1 4
år og ingen under den alder nævnes i protokol, årligt mandtal
eller hovedmandtal.
F.ex. blev en lille pige, der døde som
1 3
-årig i
1 7 9 8
, ifølge en notits i kirkebogen »tåbelig« som
6 - 7
årig, hvilket vil
sige, at hun skulle findes indskrevet et eller andet sted i materialet
mellem
1 7 9 1
og
1 7 9 8
, men det er ikke tilfældet. I ugelisternes tekstdel
nævnes børn af og til blandt optagne afsindige og i kirkebogen var
mellem
1
og
1 1
% af de døde mellem
1 7 8 7
og
1 8 0 1
børn. Hvorfor de
ikke er registreret, lader sig ikke forklare, de betød jo alene ved kost og
klæder en udgift, de modtog information hos præsten og Magistraten
betalte deres konfirmationstøj. Der har også været spædbørn i hospi
talet; det anføres under dåb i kirkebogen i
1 7 7 5
og
1 7 7 6
, at mødrene
havde gjort barsel i dårekiste og -kammer, men det forekommer ikke
senere og må, da de fleste af de sindslidende kvinder var i den føde
dygtige alder, bero på manglende optegning. Der var jævnligt dåb i
St. Hans Hospitals kirke og når det ikke var embedsmændenes børn og
fadderne ydermere var andre lemmer og gangkoner, må det have
drejet sig om lemmer. Der døbtes en del uægte børn, men de anføres
under ét ved årets slutning og det er derfor ikke muligt at finde foræl
drene.
Løseligt anslået var en halv snes procent af de indskrevne sinds
lidende gengangere, der var indlagt fra to til fem gange. En del er for
mentlig blevet udskrevet for tidligt, men da de blev kendte ansigter, er
man blevet opmærksom på mønsteret i deres anfald og har erkendt
nødvendigheden af at beholde dem. F. ex. blev en kvartermester Schu-
mann indlagt første gang i januar
1 7 8 8
og anden gang i februar
1 7 8 9
som afsindig; han blev i årsmandtallet
1 7 9 2
betegnet som et meget
farligt og ondt menneske. Der er også et brev fra en kone med anmod
ning om atter at få sin mand indlagt; han var dagen før blevet udskre
45