49 / 207
Barbara Zalewski
vet mod at love at opføre sig ordentligt, men havde straks om morge
nen truet hende på livet.44
En del af disse gengangere kan have været alkoholmisbrugere.
Drikfældighed var en af
1 7 0 0
-tallets plager, et onde, skriver Riegels,
der havde bedåret alle stænder. Det må tages med, når talen er om
sindslidende. Ligesom man ikke gjorde noget skel mellem sindssyge og
åndssvage, gjorde man sig heller ikke klart, om afsindig opførsel var
psykogen eller forårsaget af alkohol. Skønt medicus konstaterede, at
den omtalte karl fra Lyngby var fuld, holdt bønderne stædigt på, at
han var fra forstanden og i korrespondancen omtales en student, der
havde mistet en del af sin forstand og »betoges end mere for den ved
drukkenskab«. Heller ikke inspektøren redegjorde altid nøjagtigt for
dette forhold; der forekommer ganske vist en del indskrevne for drik
fældighed, men ved at gå til protokollen fra kirkebogen kan man se, at
flere, der døde under betegnelsen drikfældig, faktisk var indlagt under
betegnelser for sindslidelse. Riegels nævner det som en stor ulempe, at
hospitalets indretning gjorde det nødvendigt for vanvittige, halvgale
og drukkenbolte at være sammen, selvom drukkenskab »kan regnes
blandt Galskaberne«. Ifølge spisereglementet var brændevin noget af
det, lemmerne havde adgang til at købe i dagens løb. Det var dog be
grænset til, at hvert lem kunne købe for 1 sk. daglig og da prisen var
20 sk. for en pot, kunne det med almissens størrelse næppe blive til
mere end enhver kunne bære; hvis lemmerne viste sig beskænkede,
skulle spisemesteren stå til ansvar og betale en mulkt. Hospitalet må
på et tidspunkt have besluttet sig for at gribe om nælden, for i en ny
spisemesterkontrakt
1 7 9 4
hedder det, at han ikke må sælge eller på
anden måde lade nogen få likør, rom eller brændevin, undtagen når
lægen havde ordineret det som medicin. Når nogle lemmer havde lig
get i hospitalet i årevis og alligevel fik betegnelsen drikfældige ved
deres død, må de altså have haft andre kanaler til at skaffe sig den
styrkende og varmende brændevin.
De fleste af dem, der blev registreret i »Protokol over indskrevne og
udgående lemmer
1 7 7 2
-
8 9
« blev meget hurtigt udskrevet igen, nogle
efter få dage, andre efter
2 - 3
måneder.45 Derimod var de undvegne
forbløffende få. Undvigelser forekom ikke engang hvert år blandt
dem, der var i hospitalet i længere tid; det ser ud til, at de, der var
nogenlunde rolige, gik frit omkring, i hvert fald i gårdene, hvorfra der
46